Goddag, det er færdselspolitiet

Offentliggjort den første gang, den 20. marts 2022

Opdateret, den 13. juni 2022

Af Karsten Lund

Hvorfor lave en artikel som denne?

De danske tv-seere har igennem mange år haft mulighed for at stifte bekendtskab med den danske færdselslovgivning sammen med bl.a. færdselsbetjente via tv-programmerne Politijagt og Fanget på Politiets kamera, som Discovery Networks Danmark står bag.

Det kan godt være, at mange seere finder disse blå-blink-tv-programmer spændende, men ensidigheden i de informationer, som tv-programmernes informationsapostle giver er slående. Jeg har derfor lavet denne artikel for at sikre dig en langt større dybde og bredde i tilgangsforståelsen til den ensidighedsstrøm, som Discovery Networks Danmark lader de involverede i blå-blink-tv-programmerne slippe løs uge efter uge.

Blå-blink-Tv-programmer

Det er som før nævnt Discovery Networks Danmark, der står bag disse blå-blink-tv-programmer, og de omtaler selv programserien Fanget på Politiets kamera således:

”Fanget på Politiets kamera er en dansk blå-blink programserie, hvor vi både kommer helt tæt på og samtidig får baggrunden for de mest alvorlige trafikforseelser på de danske veje. Programmet veksler mellem at give seeren en fornemmelse af, ”godt det ikke er mig” og ”det kunne lige så godt være mig”.

Således kan man bl.a. læse i en pressemeddelelse fra www.discoverynetworkd.dk, der stammer fra 2020. Intimideringseffekten i disse ”blå-blink-programserier” er ikke til at overse, men ude i den virkelige verden, forholder det sig meget anderledes. Tænk blot på, at godt-det-ikke-er-mig effekten er til at overse ude på landets veje, siden færdselspolitiet kan blive ved og ved med at fange trafikanter, der bryder færdselsloven på kryds og tværs. Hvis det ikke forholdt sig sådan, så var Discovery Network Danmark jo nød til at stoppe disse udsendelser med de blå blink.

Masser af fartbøller i politiets rækker

Her i Danmark har vi en færdselslov, som alle der færdes i trafikken skal overholde. Det kan derfor undre, at man den 19. april 2009 hos TV2 Øst kunne læse om, at mange betjente har fået en fartbøde for at køre såkaldt for stærkt i statens politibiler uden, at de kørte udrykningskørsel.

I en treårs periode fra 2005-2008 kunne der laves en optælling på baggrund af indberetninger fra landets statsadvokater til Rigsadvokaten. Indberetningerne i denne periode viste, at over 500 betjente blev taget for at overskride hastighedsgrænserne uden grund.

Nogle betjente kørte sågar så stærkt, at de fik et klip i kørekortet!

Det er for øvrigt værd at bemærke, at så vidt jeg husker, så var der i perioden 2005-2008 maksimalt 25 fotovogne i hele Danmark.

At der stadig findes en del trafikanter, som bryder færdselslovens hastighedsbestemmelser er jo en god ting for statens fartbøller, eller færdselsbetjente som de også kaldes, da disse herved til fulde får tilfredsstillet deres trang til at køre hurtigt helt lovligt, og så får de oven i købet penge for det, og de skal ikke have pungen frem for at betale hverken for køretøj eller til drivmidler, vægtafgift, vedligeholdelse og reparation osv.

Også kongehuset elsker høj fart

Hos dr.dk.nyheder kunne man den 14. november i 2004 læse om intet mindre end otte grove hastighedsoverskridelser, der alle er foretaget af følgende medlemmer af kongehuset: Kronprins Frederik, prins Joakim, Dronning Ingrid og prins Henrik.

Kronprins Frederik

Det oplyses fx, at Kronprins Frederik passerer Fyn med 200 km/t tilbage i 1988, hvor han blev stoppet i en hastighedskontrol i Nyborg. (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004)

Kronprins Frederik beskyldes i 1989 for at race gennem Ebeltoft for at nå færgen. (Kilde: (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004) november 2004)

B.T. oplyser, den 12. januar 2015, at ”I 1991 var den gal igen med farten”. Denne gang gik det over stok og sten gennem København. Kronprins Frederik kørte så hurtigt, at hans livvagter sakkede bagud. Livvagterne kørte herefter så hurtigt, ” at de påkørte en anden bil i forsøget på at følge Frederik”.

Den 27. maj 2008 rapporterede www.avisen.dk, at ” Frede (Kronprins Frederik, red.) kørte for stærkt og var ved at køre ind i både en journalist og en familie.

Prins Joakim

1997: Prins Joachim kører 160 km/t på motorvejen mellem Slagelse og Sorø. (Kilde: (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004).

Ifølge et øjenvidne kørte prinsen op mod 150 kilometer i timen på Helsingør-motorvejen og på Lyngbyvejen nord for København og bragte andre trafikanter i fare. (Kilde: (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004).

Dronning Ingrid

Dronning Ingrid krydser Fyn i 1989 med 130 km/t. (Kilde: (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004).

Prins Henrik

Om salig prins Henrik oplyses det, at han tilbage i 1986 kørte 170 km/t på Helsingør motorvejen.

Videre hedder det, at 

”Prinsens bil - en Citroën C8 - var tæt på at skride ud i rabatten, og flere biler holdt ind til siden af frygt for at blive påkørt”

De endda ofte grove hastighedsoverskridelser har aldrig fået nogle strafferetlige konsekvenser for nogle af de kongelige fartnydere. For alle medlemmer af kongehuset kan ikke straffes jvf. en særstatus, som er sikret dem i grundloven. Heri hedder det, at "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig". (Kilde: dr.dk/nyheder november 2004)

Forsvarsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen: På de anklagedes eller systemets side?

Næste gang du ser et afsnit af Fanget på Politiets kamera, så prøv selv, at lægge mærke til den såkaldte forsvarsadvokat, Mai-Brit Storm Thygesen, og spørg dig selv, om hun er på politiets - altså systemets side - eller om hun virkelig er på de anklagedes side.

Flere lovovertrædelser udløser en større strafferabat

Den eneste ”trøst” hun mig bekendt endnu har leveret til de færdselsanklagede, den består i oplysningen om, at har man begået nok lovovertrædelser i trafikken, så får man rabat på strafudmålingen i retten.

Det virker derfor underligt på mig, at netop en forsvarsadvokat ikke har gjort sig enten nogle af de observationer og tanker, som jeg har gjort mig i denne artikel eller vil dele disse med andre. 

Bilinspektør Per Bo Hansen

Bilinspektør Per Bo Hansen (PBH) er en anden fast genganger i tv-programmet Fanget på Politiets kamera.

Han er stifter og medejer af firmaet DanCrash, som løser opgaver for blandt andre forsikringsselskaber, advokater, anklagemyndigheder, Politiet og Forsvaret. PBH er altid i hopla ved hans PC, hvor han ved hjælp af en 3D-video viser, hvor galt det kan gå ude i trafikken.

Jeg vil godt vædde min gamle styrthjelm væk på, at vi med garanti aldrig kommer til at se PBH lave en hvad-kunne-der-ske-videosituation med færdselsbetjenten Vlado Lentz, der er kendt fra tv-kanalen tv 5´s program Politijagt.

Vlado bliver væltet af Helligånden

For i Udfordringens julenummer 2018 interviewer Tina Varde færdselsbetjenten Vlado Lentz.

På side 14 beretter Vlado, at 

” Vores præst Bruno spurgte, hvorfor jeg ville døbes, og jeg svarede ”fordi jeg tror på Gud og Jesus”. I starten skete der ikke noget. Men så bad han lidt efter og velsignede os. Slam! Så blev jeg fyldt med Helligånden og faldt med et brag om på gulvet”

Mon ikke der er en risiko for, at Helligånden endnu engang vil vælte Vlado, mens han enten sidder i en politibil eller på en politimotorcykel. Tænk, hvilke konsekvenser dét kunne få for både ham selv og andre trafikanter, hvis Helligånden endnu en gang skubber til ham, mens han er på hjul.

Sådan overflødiggør Per Bo Hansen sig selv

Fik PBH det, som han helst ville i trafikken, så skulle vi med stor sandsynlighed have det, som man havde det i USA, dengang hvor automobilerne holdt deres indtog i det store land mod vest. Den amerikanske færdselslov bekendtgjorde nemlig, at når der kom et automobil til en by, så skulle der gå en person foran automobilet og slå på en klokke for at advare bymenneskerne mod den store potentielle fare, som de befandt sig i. Automobilen måtte naturligvis blive bagved manden med klokken, og det måtte ikke køre hurtigere, end manden kunne gå. Se, dét ville være et gigantisk fremskridt i forhold til effektivt at få nedbragt såvel tilskadekomne som dræbte i trafikken.

Udover en Vlado Lentz animation har vi i skrivende stund kun en hvad-kunne-der-ske-videosituation til gode fra PBH´s side. For hvad kunne der ikke ske i trafikken, hvis et stykke af himlen falder ned?

Rådet for Sikker Trafik

I Danmark er der mennesker, der holder øje med og registrerer hvor mange, der årligt dræbes i trafikken. Ét af de steder hedder Rådet for Sikker Trafik (RfST).

RfST er en privat sammenslutning af 48 myndigheder og landsdækkende organisationer. RfST er en almennyttig organisation, og derfor betaler denne ikke skat.

Som nævnt ovenfor så holder RfST øje med det årlige antal trafikdræbte. Tilbage i 1995 stod RfST vidne til, at der var en dame, der kom hjem i sin bil fra en indkøbstur. Hun kørte op ad indkørslen til huset og parkerede bilen foran huset, som lå oppe på en lille bakke. Hun slukkede motoren og gik om bagved og åbnede for bagagerummet for at tage varerne ud. Bilen stod i frigear, og hun havde desværre ikke trukket håndbremsen. Dette afstedkom, at bilen begyndte at rulle ned ad bakken, og herved blev damen væltet af bilen og efterfølgende kørt over, og hun mistede livet herved. Forholdet var og er dybt tragisk, men ikke desto mindre tæller dette dødsfald med i statistikken over trafikdræbte i 1995.

Medlemmerne af RfST aflønnes

Det koster naturligvis penge at drive RfST, og i 2018 kostede det 40,28 procent af RfST budget på 58.521.680 kroner at lønne deres medlemmer.

De 40,28 procent dækker over:

·         21.515.530 kroner på lønninger

·         1.813.044 kroner på pensioner

·         246.374 kroner på ”andre omkostninger” til social sikring)

Kilde: RfST årsrapport 2018 – side 30 sikkertrafik.dk/økonomi 

RfST mister penge

I en artikel der stammer fra Ingeniøren, og som er lavet af Carsten Bessing (CB), kan man bl.a. læse den 03. juli 2020 om RfST, at

”Organisationen bag utallige kampagner og mange års indsats for sikker trafik mister 15-20 millioner kroner om året og står midt i en fyringsrunde”.

RfST vil ikke oplyse om størrelsen på medlemmernes løn

Efter at have læst CB´s omtale af RfST mistede millioner henvendte jeg mig via en e-mail til RfST. I denne søgte jeg oplyst, hvordan de forskellige medlemmer af RfST er aflønnet. Jeg har aldrig hørt noget fra RfST!

Mon ikke konklusionen om RfST kort kan sammenfattes til, at hastigheden aldrig kan blive lav nok samtidig med, at organisations ansattes løn aldrig kan blive høj nok?

De ensidige statistik-knusere

I en pressemeddelelse fra www.Discoverynetworks.dk  beskrives hypoteseopstillerne Jeppe Gudmandsen og Jesper Hemmingsen fra RfST som ”statistik-knuserne”. Indtil det modsatte er bevist, kan man ikke udelukke, at grunden til at de to herrer fortsat skruer voldsomt op for charmen på TV, når de har altid travlt med at skræmme os andre med et hav af fortalte hvad-nu-hvis-situationer, at den kan findes i et forsøg på at gøre sig selv uundværlige og dermed sikre sig en fortsat indtægtskilde som såkaldte sikker-trafik-prædikanter ansat hos RfST.

Ensidigheden fortsætter upåvirket af egne statistikker

”Statistik-knuserne” lader sig heller ikke gå på af den opsigtsvækkende konklusion, som chefredaktør Steen S. Jørgensen fra bladet MOTORCYKLEN kom med i en radioudsendelse fra Radio Århus, den 26. juni 1986 (6 min. og 58 sekunder inde i udsendelsen), på baggrund af tal fra netop RfST (eller som det hed dengang: Rådet for Større Færdselssikkerhed). Steen S. Jørgensen sagde: 

”Hvis man sætter hastigheden permanent ned til 20 km/t i byerne, så bliver de trafikdræbte levende igen”.

Eller som Skjold skrev det matematisk hos den borgerlige netavis 180Grader, den 06. december 2012: ”Dobbelt hastighed giver halvt så lang tid på vejen. Der skal være 2 biler for at de kan støde sammen. 1/2 gange 1/2 = 1/4 dobbelt hastighed reducerer altså risikoen 4 gange”.

Vi seere og lyttere kommer med garanti aldrig til at høre ”statistik-knuserne” fortælle om, at det som Lars Hareskov gav udtryk for samme dag hos 180Grader nemlig at, 

”Vi bare må erkende, at der er en lille procentdel af bilisterne, som ikke har fornemmelse for at bevæge sig i trafikken og aldrig skulle være lukket ud på vejene”.

Hils på nogle af de kompetente medlemmer af Rådet for Sikker Trafik

RfST oplyser om deres medlemmer af Rådet, at ”vores medlemmer er enten myndigheder, organisationer eller brancherepræsentanter som kan tilføre faglig viden”.

Fagforbundene 3F, BUPL og Danmarks Lærerforening er bl.a. medlem af RfST. Undrer du dig over hvilken præcis ”viden”, som lige præcis disse fagforbund kan bidrage med i netop RfST, så kan du læser med længere nede i afsnittet om vanvidskørsel og glæde dig over de yderst kompetente folkevalgte fra bl.a. Socialdemokratiet, som former vores trafiklove på baggrund af stor praktisk trafikindsigt.

Men det er som før nævnt ikke kun blandt de folkevalgte, at der findes særdeles indsigtsfulde mennesker, når talen falder på kyndig trafikindsigt.

RfST råder bl.a. over:

Mogens Kjærgaard Møller

Det drejer sig om adm. direktør Mogens Kjærgaard Møller.

Hos altinget.dk kan man læse, at han uddannelsesmæssigt er:

·       fhv. 1. vicepolitidirektør, Københavns Politi,

·      fhv. kontorchef, Justitsministeriet

·      Uddannet: cand.jur. (Københavns Uni. 1985)

Æresmedlem Kirsten Ebbensgaard

Og sandelig om ikke RfST har ét æresmedlem.

Det drejer sig om Kirsten Ebbensgaard (KE) fra Frederiksberg. KE har været vidt omkring i hendes lange liv.

Wikipedia oplyser, at hun bl.a. er student, bankuddannet, politiker, har været bestyrelsesmedlem af både Danmarks Statistik og Louisiana, frivillig i Kræftens Bekæmpelse og bestyrelsesmedlem for Arresødal Hospice.

Med dén baggrund er der ikke noget at sige til, at hun bl.a. også har været formand for Rådet for Større Færdselssikkerhed og vicepræsident for den europæiske trafiksikkerhedsorganisation La Prevention Routière Internationale.

Tænk, hvis KE havde arbejdet som noget så diskvalificerede som fx. sælger, taxa- eller lastbilchauffør gennem mange år. Det har hun heldigvis ikke gjort, og derfor stiller vi dødelige naturligvis heller ikke spørgsmål ved KE´s ”faglige viden”. Især ikke når talen falder på trafiksikkerhed!

Ex. direktør René La Cour Sell

Tilbage i tiden hvor RfST hed Rådet For større Færdselssikkerhed udviste den daværende direktør, René La Cour Sell, også god og fornuftig dømmekraft. Det skete dengang, hvor en fotograf fra videonyhedsbureauet Local Eyes optog ovennævnte Prins Joakim med så høj fart, at han blev politianmeldt for at køre groft uforsvarligt.

René la Cour Sell udtalte – ifølge dr.dk.nyheder, den 14. november 2004 - nemlig i denne forbindelse ingen fordømmende ord om ”fartsynderen”, men til gengæld udtalte han kækt: 

”Når kendte mennesker som prins Joachim kører for stærkt, kender forargelsen ingen grænser, og folk tænker, "at det er virkelig for galt". Men det kan hjælpe med til, at folk på længere sigt får en bedre trafikkultur”. 

Moralen er, ifølge RfST, at der er intet, der er så dårligt, at det ikke også er godt, når blot det er de rigtige, der kører groft uforsvarligt!

Det går for stærkt – eller gør det?

Færdselsbetjente er de dårligste repræsentanter for fartdræber-budskabet

Færdselsbetjente er de dårligste repræsentanter i hele Danmark for budskabet om, at hastigheden dræber. Tænk fx. på Vlado Lentz, der har arbejdet som færdselsbetjent siden 1985, og hvor ofte han har kørt såkaldt for stærkt?

I året 2022 leverer han på 37. år det fejlagtige og liden troværdige budskab om, at hastigheden dræber.

Fartdræber-budskabet efterprøves i den virkelige verden i Tyskland og USA

En tur i tidsmaskinen har bragt en artikel fra den 17. januar 1979 frem i lyset igen.

Artiklen stammer fra Jyllands Posten, hvor Torben Krog bl.a. skrev følgende om hastighedsbegrænsninger kontra forhøjet ulykkesfrekvens:

”Erfaringerne fra udlandet viser, at i mange tilfælde er antallet af ulykker steget betydeligt ved indførelse af hastighedsbegrænsning. I Tyskland forsøgte man først i 60´er at indføre 100 km´s begrænsning, men da antallet af alvorlige ulykker steg med 33 pct., opgav man det igen.

I USA viser undersøgelser f.eks. at der på en række veje med fri hastighed er færre ulykker pr. kørt kilometer end på andre med faste grænser, og på Pennsylvania Turnpike var ulykkesantallet højest under krigen da hastigheden på grund af benzin- og dækrationering var reduceret til 58 km/t. uagtet at grænsen ligger på næsten det dobbelte nu, er ulykkestallet faldet lige siden, - og til under en femtedel af, hvad det var dengang”.

Fri hastighed i dagtimerne på motorvejen i Montana, USA

I forbundsstaten Montana i USA ophævede myndighederne fartgrænsen på motorvejene i dagtimerne pr. 1. december 1995.

Her er et lille uddrag af, hvad man kunne læse i Jyllands Postens sektion for Motor & Trafik, den 21. januar 1996:

”Otte automatiske fartmålere har vist, at gennemsnitsfarten for 85 pct. at bilisterne kun er øget med 3 km/t. fra 116 til 119 km/t”.

Og videre hedder det: 

”Der er sket 12 dødsulykker på motorvejen i december, men ingen af dem skyldtes ifølge politiet høj fart”.

Vinder man virkelig så lidt ved at køre stærkt?

Fartdræber-budskabets ivrigste fortalere – færdselsbetjentene - giver ofte udtryk for, at man vinder så lidt rent tidsmæssigt ved at køre hurtigere end færdselsloven tillader. Hvis budskabet om lav fart kontra tidsfremkommelighed er sandt, så er det da underligt, at politiet selv konsekvent fræser afsted, når de kører udrykningskørsel med hastigheder, der befinder sig langt på den anden side af færdselsloven i forhold til de hastighedsbegrænsninger, der gælder for borgerne.

Politiets fartrisikovillighed er ikke defineret lovmæssigt

Nogle gange får færdselsbetjente under eftersættelse med høj hastighed af vide af vagtcentralen, at de skal tænke på egen sikkerhed. Risikovilligheden er ikke defineret lovmæssigt, men vurderingen er op til hver enkelt færdselsbetjent! Og når man ser MC-betjente, der i blå-blink tv-programmerne farer afsted på landeveje med hastigheder på langt over 200 km/t, så må landets borgere vel også tolke det som en indirekte godkendelse af, at denne hastighed på veje med disse vejforløb/trafiktæthed er OK?

Hvor lærer færdselsbetjentene at foretage højhastighedskørsel?

Hvorhenne lærer færdselsbetjente at foretage bil- og MC-jagter i meget høj hastighed? Vi har mig bekendt ingen køreranlæg/racerbaner her i landet, hvor træning i eftersættelser i meget høj fart kan udføres under realistiske forhold dvs. over lange strækninger. Hvis færdselsbetjentene modtager nogen form for simulationstræning foregår den så på de tyske motorveje eller via et racerbilsspil til fx. en PlayStation? Eller foregår højhastighedskørslen ude i samfundet efter bedste evne efter endt officiel køreuddannelse hos politiet?

Bekendtgørelsen om udrykningskørsel

Færdselsbetjente har i bund og grund kun bekendtgørelsen om udrykningskørsel at forholde sig til

I bekendtgørelsens § 8 hedder det: "Under udrykningskørsel kan føreren af køretøjet i tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i færdselsloven ..."

§ 8 Stk. 3 siger: "Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren endvidere nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik."

Endelig hedder det i § 8 Stk. 4, at anvendelse af udrykningssignal ikke fritager føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.

Danmarks farligste arbejdsplads?

I ét af blå-blink tv-programmerne byder MC-betjenten Jørgen nye mc-politielever velkommen til Danmarks farligste arbejdsplads, hvilket den næppe kan være, da det er meget sjældent, at en mc-betjent mister livet, mens vedkommende er på arbejde eller også er farlighedsaspektet i sit sammenlignelige udgangspunkt fra andre arbejdspladser sat alt for lavt.

Og så er der ovenikøbet de MC-betjente, der kører på civile MC´er. Disse mc´er er som regel sorte, og for at det ikke skal være løgn, så kører disse mc-betjente også med en sortfarvet styrthjelm og i mørkt tøj.

Uanset farligheden så har enhver færdselsbetjent selv frivilligt valgt arbejdet, naturligvis fordi de elsker at køre hurtigt uden at få fartbøder og miste deres kørekort. Har du først fået uniformen på, så må du gerne være statens lovlige vanvidsbilist og vanvidsmotorcyklist, hvilket som før nævnt er helt og aldeles økonomisk og kørekortmæssigt risikofrit.

Offentlig transport på skinner suser derudad

Hvis det endelig er en ubetinget sandhed, at hastigheden er en ubetinget dræber, hvorfor tillader de ”ansvarlige” politikere så DSB at køre med hastigheder på op mod 180 km/t?

Og hvorfor skal jernbanen (DSB) ifølge Fagbladet Ingeniøren fra den 19. september 2013 opgraderes til at kunne klare 300 km/t. fra år 2025, hvis farten dræber?

Er de ”ansvarlige” politikere da ude på at slå brugerne af offentlig trafik ihjel?

Det er de næppe, men dér hvor togene kører, er der heller ingen:

•                                         modkørende.

•                                         der foretager (hasarderede) overhalinger.

•                                         bagvedkørende, der ikke holder nok afstand.

•                                         uopmærksomme medtrafikanter.

•                                         alkohol- og narkopåvirkede medtrafikanter.

og de, der ønsker at krydse en jernbaneoverskæring har altid ubetinget vigepligt. Og de er ofte, men ikke altid, advaret, hvis ikke på ene så på den anden måde om, at toget kommer (eller kan komme).

Ud fra ovennævnte kendsgerninger tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af, at der er mange andre forhold end hastigheden, der enten er direkte dræbende eller en medvirkende faktor, når trafikulykker sker med dødelig udgang.

Den statsstøttede presse er politiets syge fartekko

I dag er det efterhånden kutyme, at de statsstøttede journalister yderst sjældent oplyser om det totale antal køretøjer, som politiet måler fart på. Det oplyses kun, hvor ”mange” der kørte såkaldt for stærkt.

For at give læserne ét eksempel herpå, vil jeg pege på en artikel, som man kunne læse i Aarhus Stiftstidende (AS), den. 24. marts i 2021. Her oplystes det, at Østjyllands Politis færdselsafdeling havde foretaget en ”storstilet kontrol” af alt og alle, der kørte på motoriserede hjul. Kontrollen foregik tirsdag, den 23. marts 2021 om eftermiddagen og aftenen, og den resulterede i massevis af sigtelser og bøder. AS oplyser, at ” cirka 300 køretøjer blev standset og kontrolleret”. Dette resulterede i 42 bøder/sigtelser. Det vil med andre ord sige, at ud af 300 stoppede bilister fik 14 % af disse en bøde/en sigtelse (4200/300 = 14). Blandt de 42 bøder/sigtelser drejer de 10 sig om hastighedsoverskridelser.

AS fortæller, at politiet bl.a. foretog en fartmåling på Djurslandsmotorvejen. Udbyttet af denne fartkontrol viste, at kun tre (3) bilister kørte såkaldt for stærkt. Det oplyses hverken af Østjyllands Politi eller af AS, hvor mange trafikanter der alt i alt fik målt deres hastighed, men da det indledningsvis oplystes, at det både var en ”storstilet kontrol” og at denne tidsmæssigt strakte sig over ”eftermiddagen og aftenen”, så kan der næsten kun være tale om, at det var ganske få promille af de målte trafikanter, der kørte såkaldt for stærkt. Det er derfor direkte misvisende, at AS tillader journalist Henrik Lund at fortælle læserne om, at der blev udstedt ”massevis” af bøder og sigtelser.

Som et supplement til Rigspolitiets nu manglende færdselsanalyser kan jeg oplyse, at tæt på vores hus passerer der dagligt et sted mellem 7.000 – 10.000 motoriserede køretøjer, når disse kører gennem den by, hvor jeg bor. Det er mig derfor en stor glæde at kunne meddele fartbekymrede mennesker om, at i en periode på over syv år, der har der kun været tre trafikuheld på vejen gennem byen.

Det ene trafikuheld skete dengang en bilist fra en sidevej overså, at der kom en bil kørende på hovedvejen, og en anden gang var en ældre mand på vej til kræftafdelingen på Skejby Hospital. Han havde indtaget noget beroligende medicin. Da han kører gennem byen, får han et ildebefinde og kører frontalt ind i en lastbil i den modsatte vejbane. I det tredje tilfælde kører en bilist over i den modsatte vognbane og rammer en anden bilist. Den uskyldige part havde oplyst, at det så ud som om at skadeforvolderen havde ”fumlet efter noget i bilen”. I de tre tilfælde skete der heldigvis kun materiel skade. Konklusionen er, at her på denne stærkt trafikerede vej, der går gennem en by, der er budskabet om, at ”farten dræber” et fantomproblem, som det heldigvis er de fleste steder i resten af landet.

Hvad der til gengæld er et stort og generelt problem her i byen, det er, når man som fodgænger forsøger at gå over fodgængerfeltet. Især i myldretiderne er det kun ganske få trafikanter, der stopper op for én, som de i øvrigt også skal gøre ifølge færdselsloven, for at give én fri passage. Men dette forhold giver ikke rigtig nogle penge i de ”ansvarlige” politikeres altid slunkne statskasse, og der er vel heller ingen prestige for de statsstøttede journalister i at skrive om sådan et trafikalt problem.

Fartmålinger og udstyr

Færdselsbetjenten Henrik Haensel, kendt fra Kanal 5´s tv-program Politijagt, udtalte en gang, at det mest retvisende billede af et køretøjs hastighed findes ved at måle det over en strækning på mindst 500 meter (vha. trip-tracken, red.).

Rigspolitiet har en lov, der tilsiger alle betjente, der bl.a. bruger trip-track/policepilot til fartmåling, at de skal befinde sig 100 meter bag det målte køretøj!

Dette påbud omtales i en artikel om politiets brug af laser og policepilot (Trip-track, red.). Artiklen stammer fra Transporttidende, som bl.a. skriver følgende den 28. august 2007:

 ”Ifølge Rigspolitichefens Vejledning af maj 1995, punkt 5.3:

"Ved anvendelse af kontrolpunkt i vejsiden må afstanden bag målt køretøj på lige plan vej ikke overstige max. ca. 100 meter."

Rigspolitichefens påbud er livsfarligt

Rigspolitichefens påbud betyder at under henvisning til standselængden, er det yderst farligt, når politiet bruger Trip-tracken som foreskrevet af Rigspolitiet til at måle andres hastighed fra og med hastigheder på 145 km/t. og der over. Holder civilister ikke den fornødne afstand til det foran værende køretøj, så udløser dette forhold både en bøde og et klip i kørekortet!

Borgernes retssikkerhed er truet pga. manglende videooptageudstyr

Politiet råder over håndholdte laserfartmålere. Disse er ikke udstyret med videooptagerudstyr, men det burde de naturligvis være, for borgernes retssikkerhed er truet uden dette videooptageudstyr. For hvem kan reelt garantere, at dét køretøj som bliver standset for at køre såkaldt for stærkt, rent faktisk var det køretøj, som blev målt, når der ikke foreligger anden dokumentation for påstanden end en betjents ord for det? Tiden er da løbet fra den slags letkøbt ”dokumentation” under henvisning til nutidens videooptageteknologi, som politiet har og bruger i fx.. Norge.

Trafikalarmer yder en tvivlsom beskyttelse mod fartbøder

I Danmark er det tilladt at bruge såkaldte trafikalarmer, hvor princippet bag disse er, at man downloader en app til sin smartphone og trådløst forbinder app-programmet med trafikalarmen. Herefter kan man se, hvor andre har anmeldt, at fx. politiet afvikler en hastighedskontrol. Opdager man selv en hastighedskontrol, kan man ved et tryk på én af trafikalarmens knapper oplyse og/eller bekræfte over for and trafikanter om, hvor, der er en hastighedskontrol. Et langt stykke af vejen er disse trafikalarmer sympatiske. De har dog den helt åbenlyse mangel, at én skal være den første til at opdage en fartkontrol, og dette anmelderforhold kan gøres med eller uden en fartbøde. Så fordi man kører på en strækning med sin trafikalarm tændt, så husk, at det ikke er lig med, at man undgår en fartbøde/et mistet kørekort og ditto køretøj!

En radar- og laserdetektor virker

I forbudsdanmark er det naturligvis ulovligt at anvende en såkaldt radar- og laserdetektor (R&LD), der kan advare mod både politiets radar og laser udstyr, når Politiet anvender disse mod dig som trafikant. Det er fordi, at en R&LD virker effektivt og er 100% pålidelig, uanset om det er lyst eller mørkt. I fx. USA er det fuldt ud tilladt at bruge disse.

Fotovogne

Ét af de våben som landets lovgivere og politiet bruger mod trafikanterne til primært at sørge for en forøgelse af statens provenu er de såkaldte fotovogne.

Sådan virker fartmålerudstyret i en fotovogn

Udstyret i en fotovogn foretager tre målinger af et givent køretøj med følgende afstand mellem hver måling: 75 meter, 50 meter og 25 meter fra måleudstyret.

Hvis hastigheden er ens ved hver måling, og den målte fart er højere, end hvad fotovognsoperatøren har indstillet som max. fartgrænse, så bliver det pågældende køretøj blitzet og ejeren modtager senere et bødeforlæg i form af en fartbøde. Hvis blot én af de tre målinger afviger i hastighed fra de to andre, så annullerer fotovognens computerudstyr målingen.

Som tidligere nævnt ovenfor i afsnittet om Fartmålinger og udstyr så er der al mulig grund til at gentage færdselsbetjent Henrik Haensel´s ord om ”at det mest retvisende billede af et køretøjs hastighed findes ved at måle det over en strækning på mindst 500 meter (vha. trip-tracken, red.)”, og nedenfor bringes nogle eksempler på, at fotovogne først og fremmest handler om nemme penge til statskassen.

Jeg vil dog gerne medgive, at har man erfaring med, at det virkeligt er farligt at køre mere end det tilladte på en given strækning på grund af et særligt forhold, så er det efter min mening også helt OK, at der holdes intensivt øje med hastigheden dér. Det er fx. helt i orden, hvis der konstant var en fotovogn eller flere permanent tilstede, hvor der fx. foretages vejarbejde.

Fotovogne handler først og fremmest om nemme penge til statskassen

Igen og igen fortæller politiet befolkningen, at deres tilstedeværelse ikke skyldes statens behov for penge (husk at læse afsnittet om et bødesystem uden pengebøder), men det handler udelukkende om trafiksikkerhed. Men mens trafikanterne står vidne til, at mens antallet af fotovogne øges og fartbøderne vokser, der bliver politiets sko mindre og mindre. For Saphe.dk oplyser (26. maj 2021) på deres hjemmeside, at 

”Engang kunne du se et overblik på en bruttoliste over, hvor fotovognene kunne holde på politiets hjemmeside. Bruttolisten bestod af cirka 1.500 punkter i Danmark, hvor der kunne stå fotovogne.  Disse kontrolsteder offentliggøres dog ikke mere”. 

Det står naturligvis enhver frit for at gøre sig sine egne tanker om, hvorfor politiet ikke længere vil oplyse om, hvor fotovognene kan holde!

Den 28. februar i 2017 skriver den ovenomtalte, adm. direktør for Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller (MKM), frejdigt i Berlingske Tidende, at ”Nej, fotovogne er ikke en pengemaskine”.

Men den 16. december 2020 river Ekstra Bladet tæppet væk under den skråsikre 2017-udtalelse fra den gode MKM. For nu berettes det, at fartbøder skal finansiere flere betjente. Et bredt politisk flertal indgik en aftale om det nye politiforlig. Dette kommer til at betyde, at ”flere trafikbøder skal betale for flere betjente”. Aftaleparterne er konkret enige om at få yderligere 25 mobile ATK-enheder (fartmålervogne, red.) i løbet af aftaleperioden', som gælder for perioden 2021-2023. (Kilde: Ekstra Bladet, den 16. december 2020). Denne politiske indrømmelse bekræfter bare, hvad der altid har været sandheden om de politisk vedtagne fartbøder, at disse primært handler om flere penge i statskassen og, at færdselssikkerheden i bedste tilfælde er sekundær.

Antallet af fotovogne blev firedoblet under den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt

Det var naturligvis heller ikke et udslag af trafiksikkerhedsmæssige hensyn, der var på spil, da tidligere statsminister, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, og hendes regering sørgede for, at antallet af fotovogne blev firedoblet fra 25 til 100 stk i 2015.

Mon ikke det i det mindste mildnede luften lidt for løftebryderen Helle Thorning-Schmidt og hendes politiske staldbrødre- og søstre fra Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre, at de netop fik det ene lovforslag om de ekstra fotovogne vedtaget? For hvem husker ikke de 100 valgløfter, der smuldrede bort på blot 100 dage hurtigere, end nogen såkaldt fartsynder kan køre? Så noget fik denne røde regering da udrettet, men det handlede som sagt ikke om trafiksikkerhed. For i Danmark bliver der dræbt over dobbelt så mange på landevejene, som i byerne, men politiets fotovogne holder dobbelt så ofte i det, man normalt kalder byzone, for at kontrollere så mange trafikanter som muligt. Det afslører en stor dataanalyse, Ekstra Bladet har lavet (16. december 2018, red.).

Anvendes fotovognene der hvor flest dræbes/kommer til skade?

Tre år senere viser Ekstra Bladet, den 19. december 2021 en liste over de ti mest indbringende veje (med fotovogne på, red.). Seks af vejtyperne er motorveje, selvom ”kun” 7,4 procent af dem, som mistede livet i trafikken i 2017, omkom på motorveje. Ser man på, hvor mange der kom alvorligt til skade, så er vi helt nede på 4,7 procent.

I et nyhedsbrev fra Nordjyllands Politi, den 22. april 2020 oplyses det, at 

”De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje. 62% af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t. 38% af dødsulykkerne sker med en overskridelse på mere end 20 km/t".

Det pynter heller ikke på hverken lovgivernes eller politiets troværdighed, at man året efter kan læse følgende i JydskeVestkysten (04. januar 2021):

”Over en tredjedel af alle fartbøder er givet på motorvejen: Sydøstjyllands Politi har skruet markant op for fartkontrollerne på motorvejen omkring Kolding.”

Indirekte giver Knud Larsen en forklaring på, hvorfor Sydøstjyllands Politi har valgt at opprioritere fartkontrollerne på motorvejene omkring Kolding. Han skriver bl.a. følgende, den 24. juli 2020 i ING/Version2.dk under overskriften 

”Utroligt ringe: Politiet vælger selv sine sager. Fartmåling er nemt og prioriteres højt. Om de opsatte skilte er fornuftige forholder man sig ikke til. Indbrud og overfald er folks egen sag.”

Fotovogne er sjældne gæster i indvandrertætte områder

Prøver man igennem et stykke tid at besøge https://www.fartkontrol.nu/ , hvortil trafikanter indrapporterer bl.a. fotovognenes tilholdssteder, så vil man stort set aldrig se, at der holder en fotovogn i de indvandringstætte bebyggelser, som der findes flere og flere af i Danmark. Hver gang politiet i fx. Århus foretager trafikkontrol i og tæt på de indvandrertætte områder i fx. Gellerup og Bispehaven, så meddeler Aarhus Stiftstidende altid, at politiet er massivt tilstede. Så det er åbenbart ikke trafikanternes sikkerhed, der set i et landsdækkende perspektiv altid har topprioritet i politiet.

En påkørt borger ringer forgæves efter politiets tilstedeværelse i Gellerup

Mens vi er ved de indvandrertætte områder og politiets prioriteter, så vil jeg ikke afholde mig fra at give læserne blot ét eksempel på politiets prioritet, og hvem det er, betjentene så grumme gerne vil gøre en forskel for.

Der skete det, at en borger ringer til politiet i Århus en lørdag i april 2010. Personen er sammen med sin familie blevet påkørt  i sin bil, som holdt stille, i Gellerup af nogle med en anden etnisk oprindelse end dansk. Frontal påkørslen var så voldsom, at der bl.a. gik hul på bilens bremserør, og bilen kan kun holdes i ro på vejen, der skråner lidt, ved hjælp af håndbremsen. Borgeren giver udtryk for, at mange biler med passagerer der har en anden oprindelse end dansk holder ind til deres landmænd og taler til påkøreren på et fremmed sprog, mens der kigges på den påkørte etniske borger. Denne føles sig meget utryg ved situationen, og vedkommende beder derfor politiet om at sende en patrulje til ulykkesstedet, som så kan være der, indtil den totalskadede bil og brugerne kan køres bort af et bugseringsfirma. Den vagthavende beroliger borgeren ved at bede ham om at få navn, adresse, og navnet på modpartens forsikringsselskab og ønsker så borgeren en god dag.

Der er måske ikke noget at sige til det ovennævnte eksempel. For Aarhus Stiftstidende oplyste, den 10. maj 2021, at ”anmelder du en sag til politiet, skal du væbne dig med tålmodighed. Helt præcist tog det sidste år i gennemsnit 403 dage fra en borger anmeldte en sag, til sagen var afsluttet”.

Videovogne

Kun toppen af færdselsisbjerget vises på TV

De videooptagelser som vises på TV er de absolut groveste færdselsforseelser, som begås på de danske veje samtidig med, at politiet har været så heldig at filme disse.

For det første så ser man ofte nummeret via en skærm på den optagelse, som færdselsbetjenten har foretaget. Denne optagelse kan fx. nemt være optagelse nummer ni eller nr. 27 eller nr... Ergo er der gemt mange andre optagelser med formodede færdselsforseelser, som enten ikke blev til noget alligevel, eller også så blev grovheden af disse ikke så alvorlige, at de findes anvendelige til at berettige den udøvende magts indblanding.

For det andet så er de antal færdselsforseelser – mindre grove som virkelig grove – som politiet bevidner kun toppen af isbjerget. For politiet kan ikke være alle steder på én gang, selvom de via diverse blå-blink tv-programmer forsøger at skræmme alle seerne til at tro, at det modsatte er tilfældet.

Overdrivelserne via politiets videodokumentation står altid uimodsagte, og informationerne i tv-programmerne er så ensidige, at de altid smager fælt af både statspropaganda og ditto intimidering.

Politiet og hykleri passer sammen som hånd i handske

Færdselsbetjenten Steen Erik Hansen (SEH), kendt fra tv-programmet Fanget på Politiets kamera, forsøger at bilde seerne ind, at alle videooperatører på forhånd ved, hvilke type trafikanter de bør observere på, hvilket er en betinget sandhed. For hvad med de 15 foregående som videooperatøren filmede, men tog fejl af, fordi de mistænkte trafikanter overholdte færdselsloven til punkt og prikke? Den slags optagelser ser vi aldrig, og derfor hører vi aldrig om det flertal af de danske trafikanter, der kører og opfører sig pænt og fornuftigt i trafikken.

Herudover så opfordrede SEH andre videovognsoperatører til at tænde for kameraet, når de starter deres vagt. Herved er de sikker på alt få ”alt” med (Fanget på Politiets kamera, den 18. maj 2021). Når talen falder på, at alle politibetjente bør udstyres med kropskameraer, så  stiller forståelsen sig til denne form for optagelser og dokumentation i en helt anden og modsatrettet retning i forhold til Hr. og Fru Danmark (Se afsnittet om politiet og kropskameraer).

Færdselspatruljer i de små byer

Når færdselsbetjentene medvirker i Tv-programmer, så fortæller visse af dem, at de ofte køre patrulje i de små byer. Ergo kører færdselspolitiet ofte på landets landeveje. Det er jo en påstand, der ikke kan dokumenteres overfor Hr. og Fru Danmark, for borgerne har jo ikke adgang til at overvåge politikøretøjerne via politiets interne GPS-system.

Det kan ikke afvises, at politiet bevidst forsøger at sende lige præcis dét tv-budskab i håbet om, at det har en præventiv effekt. Ergo benytter politiet sig af at frygten-er-politiets-våben til at plante det indtryk, at risikoen for at møde politiet ude på bøhlandet er stor. Da der ikke er så mange penge at hente til statskassen i form af færdselsbøder ude på bøhlandet, så er sandsynligheden for at færdselsbetjente taler sandt i dette forhold heller ikke ret stor.

Læser man med hos Vejdirektoratet, så oplyste dette, den 08.11.2021, at 

”generelt sker de fleste dødsulykker på landet”. 

Hvis det virkelig er sandt, at færdselspolitiet ofte kører her, så kan det da undre, at man som tv-seer stort set aldrig ser politiet vise den ene hårrejsende videooptagelse efter den anden fra de mange dødsulykker, som Vejdirektoratet påstår sker på netop denne vejtype.

Videovognene er rene pengemaskiner

Næsten alle trafikanter vil køre pænt, når de ser et politikøretøj. Tro mig: synligheden er præventiv, men ikke pengeindbringende! Og politiet oplyser ofte, at deres indsats ikke handler om penge til staten, men om trafiksikkerhed.

Hvis det er sandt, så giver det ingen mening, at færdselsbetjentene i de civile videovogne ikke stopper trafikanter, når disse har begået én overtrædelse af færdselsloven. Ofte så venter betjenten med at give sig til kende med det samme, og derfor kan man godt få den tanke, at det for færdselsbetjenten og staten handler om at få så mange færdselsovertrædelser med i sigtelsen i et hug,  hvilket igen er lig med så mange penge som muligt til statskassen når nu én trafikant har overtrådt færdselsloven.

Videovognene fremmer ikke sikkerheden for bagvedkørende

Og mens vi er ved (manglende) trafiksikkerhed, så kan jeg oplyse, at politiets videovogne ofte har en sort solfilm monteret på indersiden af bagruden. Dette er bestemt ikke et sikkerhedsfremmede trafikforhold.

Tordenskjolds videovogne?

Et andet forhold der gør sig gældende med hensyn til de optagelser, der stammer fra politiets videovogne, og som vises i blå-blink tv-programmerne er, at de stort set aldrig stammer fra det samme sted eller et afgrænset geografisk område, og der er ofte flere års forskel på optagelsesdatoerne, når diverse færdselslovsovertrædelser vises. Kan disse forhold skyldes, at de fleste trafikanter køre pænt og bl.a. overholder landets hastighedsbegrænsninger? Har politiet for få civile fotovogne og/eller færdselsbetjente? Når man ser og hører optagelser fra fx. Djursland, Nord-, Øst- og Sydøstjylland, så er det næsten altid den emsige færdselsassistent Jan Sabroes stemme, som man hører i videovognen (gennem de seneste år vises hans ansigt ikke længere).

Visninger fra private trafikanters bilkamera

Videooptagelser med trafikuheld/farlige trafiksituationer optaget af civile bilisters bilkamera stammer stort set aldrig fra Danmark af, men de stammer næsten altid fra udenlandske køretøjers bilkameraer.

Mig bekendt så har vi seere kun én gang kunnet se en optagelse fra en uheldig trafiksituation, der opstod her i Danmark. Det skete den 05. maj 2021, hvor man så en (spøgelses)bilist dreje til venstre af tilkørselsvejen til en motorvej.

Bøder og afgifter

Antallet af trafikdræbte falder, men fartbøderne stiger

Dr.dk/nyheder kunne den 05. december 2012 oplyse om det ” laveste antal trafikdræbte i 70 år”.

Fuldstændig upåvirket af de langt færre antal trafikdræbte så fremlagde den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, ifølge dr.dk/nyheder den 26 august 2014, sit udspil til finansloven 2015. Heraf fremgik det helt tydeligt, at ” Der skal hentes 600 millioner kroner fra flere fart- og parkeringsbøder”. Hvordan dette styrker trafiksikkerheden, det forstås kun af socialdemokrater, og de kunne aldrig finde på at dele den hemmelige forståelse med udenforstående. Det er ikke tilfældigt at mange blandt landets advokater har det udgangspunkt, at kan noget ikke forklares, så kan det ikke forsvares!

Ni år senere oplyser ét af medlemmerne af Rådet for Større Trafiksikkerhed, FDM.dk, den 22. december 2021, at 

”Hvis Vejdirektoratets vurdering pr. 21. december holder stik, vil 2021 indebære det færreste antal trafikdræbte, der nogensinde er registreret”. 

Så på trods af at antallet af køretøjer bare stiger og stiger år for år, så falder antallet af trafikdræbte samtidigt og heldigvis for det. Det lave antal trafikdræbte vil de ”ansvarlige” politikere gerne kvittere for. Det gør de så, med bl.a. FDM´s velsignelse, ved at hæve alle fartbøder med tyve procent pr. 01. januar 2022 naturligvis under henvisning til trafiksikkerheden på de danske veje... hvad ellers?

Marken er mejet

Den tidligere finansminister, socialdemokraten Bjarne Corydon, og FDM er blot to eksempler, der til fulde bekræfter salig Mogens Glistrups konstateringer, når han via sangen om at marken er mejet op gennem 1970´erne og 80´erne  gav udtryk for, at i gamle dage sang landets borgere med på omkvædet om, at politikere og skatteembedsmænd rev marken let. I dag kan vi alle blot konstatere, at marken er mejet!

Skatteforhøjelser stoppes til fordel for bl.a. ”Andre indtægter”

1987 var det sidste år, hvor ”ansvarlige” politikere med den såkaldte konservative statsminister, Poul Schlüter, i spidsen turde hæve indkomstskatten.

Efterfølgende har man hvert år via hæftet Statens låntagning og gæld, som udgives af Danmarks Nationalbank, kunnet se at afsnittet, der handler om Andre indtægter er vokset støt og roligt år for år. Andre indtægter dækker fx. over færdselsbøder og især fartbøder.

(Læs også afsnittet om Bestemte kategorier af trafikbøder handler udelukkende om penge)

Vladoismen

Punktet i landets finanslove om andre indtægter burde kendes som fx. Vladoismen. Vladoismen består af en uheldig sammenblanding af fartgale og emsige færdselsbetjente på den ene side og unødvendigt overforbrugende politikere, der står på den anden side og kaster skatteborgernes penge i grams på alt for meget, der ikke har noget som helst med ægte kernevelfærd at gøre. Udover indtægter fra skatter og afgifter er politikerne derfor nød til at lade fx. politiet kradse flere og flere penge ind til den altid slunkne statskasse via færdselsbøder og hvis prisen for at bære statens uniform, og man samtidig selv kan fræse lovligt afsted i den, ja, så bæres en nyttig "byrde" let af færdselsbetjentene.

Motoriserede trafikanter er lette at plukke

For igen at give to eksempler af lidt ældre dato på den politiske misudvikling med hensyn til, at de motoriserede trafikanter er lette og taknemmelige ofre i forhold til at forgylde statskassen, så finder vi det ene i overskriften ” Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen”.

Dette fastslog Fremskridtspartiets nu afdøde landsformand Helge Dohrmann i Fremskridtspartiets partiavis Det ny Fremskridt nr. 29 fra den 30. august 1985.

Sagen var den, at den daværende og såkaldte konservative justitsminister, Erik Ninn-Hansen, med dags varsel forhøjede afgiften for et sæt nummerplader fra 400 kroner til 800 kroner. Nummerpladerne kostede dengang staten omkring 50 kroner i indkøb.

Det andet eksempel stammer også fra 1985, hvor den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) igen gjorde sig uheldig bemærket.  Hastighedsbegrænsningen i landets byer blev nemlig sat permanent ned fra 60 til 50 km/t, hvilket giver flere sager, hvor hastigheden overskrides, hvilket er lig med flere penge i statskassen.

Politidirektører forgyldes takket være målkrav

I år 2013 var det kommet så vidt med hensyn til at udskrive færdselsbøder, at landets 12 politidirektører sammenlagt fik udbetalt 740.000 kroner i ekstra lønbonus for at leve op til en række målkrav fra Rigspolitiet omhandlende bl.a. udskrivelsen af antallet af færdselsbøder i 2013.

Bonussen kommer naturligvis oveni direktørernes løn på omkring en million kroner om året.

Læs selv mere herom via Ekstra Bladet, den 12. september 2014 & avisen.dk fra den 19. februar 2014.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at der ikke findes noget specifikt uddannelseskrav til landets politidirektører!

Bestemte kategorier af trafikbøder handler udelukkende om penge

I Berlingske Tidende bekræfter en politiassistent fra Svendborg den 11. januar 2017, at bestemte kategorier af trafikbøder udelukkende handler om penge: For ”ifølge Birger Jensen blev betjentene direkte bedt om at udskrive bestemte kategorier af trafikbøder - ikke begrundet i trafiksikkerhed, men direkte begrundet i at opnå en økonomisk gevinst på 4,5 millioner kroner til Fyns Politis budget”.

Et andet eksempel, der bekræfter Birger Jensens udtalelse, det stammer fra politiets hjemmeside, dansk-politi.dk, hvor Karina Bjørnholdt interviewer den kendte tv-færdselsbetjent, kroaten Vlado Lentz, kendt fra tv-programmet Politijagt. Artiklen er fra den 29. november i 2013 og i denne kan man bl.a. læse, at ”Jobbet som færdselsbetjent er i stigende grad styret af måltal. Egne initiativer i trafikken er der sjældent tid til”.

Vlado Lentz mener, at ” Det er udtryk for dårlig ledelse, hvis man sidst på året bliver nødt til at sende sine folk på gaden for ukritisk at dele bøder ud til højre og venstre”. Men Vlado Lentz bærer stadig uniformen her i år 2022 og deler – ifølge ham selv – gerne bøder ud til højre og venstre, hvilket igen blot er en sørgelig bekræftelse af den gamle talemåde om, at en nyttig byrde bæres let!

Jyllands-Posten oplyser – den 19. september 2021 – til understøttelse for Vlado Lentz 2013-påstanden om at politiet ukritisk deler fartbøder ud til både højre og venstre, at i 2019 ”indkasserede statskassen 777 millioner kroner fra uddelte fartbøder”.

Her kommer endnu et eksempel på, at færdslens grundlov blev overholdt samtidig med at politiet på én og samme gang viser, hvor små sko de går i og hvor store deres bødeblokke er.

Forholdet udspillede sig i et af blå-blink tv-udsendelserne, hvor færdselsbetjenten Peter optræder som den rene og skære landevejsrøver, idet han giver en ældre mandlig bilist en bøde for at køre 57 km/t i byen uden at denne bilist var til fare for nogen som helst.

Karakteren af landevejsrøveri skal kendes på, at dagen før alle politielever forlader politiskolen og skal til at arbejde ”på gaden”, der får de at vide, at ”de skal bruge deres sunde fornuft”. Da den mandlige bilist ikke var til fare for nogen som helst, så kunne Peter have nøjes med at tage en snak med bilisten uden at trække bødebloggen frem, men riget fattes indiskutabelt penge.

Ingen logisk konsekvens mht. bødestørrelsen kontra ulykkesrisiko for forskellige køretøjer

Når f.eks. forskellige politikere, færdselsbetjente og medarbejdere fra Rådet for Sikker Trafik fortæller os, at det er så og så mange gange farlige at køre på knallert/scooter, cykel, el-løbehjul, MC/maxi scooter i forhold til at køre i bil, så kan det da undre, at bødestørrelsen for at bryde færdselsloven på ét af de to hjulede køretøjer ikke er enten det antal gange højere i forhold til, hvad faremomentet er, hvis den samme trafikforseelse begås af en bilist eller, at trafikbødestørrelserne for bilister ikke er det antal gange lavere, end hvad risikoen er, når færdselsloven brydes af føreren af et tohjulet køretøj.

Når færdselsbetjente selv får en bøde

Færdselsbetjenten Henrik Haensel, kendt fra tv-programmet Politijagt, udtalte engang, at de fleste mennesker ”er gode til at tage imod en bøde”.

Dette forhold gjaldt desværre ikke for ham selv dengang, da han modtog en p-bøde. Han klagede nemlig over dette forhold.

Den begyndende konsekvens af politikernes vandvidsbøder begynder at vise sig

I dag er risikoen for at blive fanget af politiet i trafikken og efterfølgende blive præsenteret for både vanvidsstørrelse bøder og miste sit kørekort blevet enorm stor takket være de ”ansvarlige” og yderst trafikkyndige politikeres lovgivning. Konsekvensen af de ”ansvarlige” politikeres forsøg på at lade flere og flere i trafikken betale for al deres unødvendige gøren og laden er nu så stor, at Berlingske.dk oplyser, den 21. oktober 2021, at ”Både taxaer, busser og lastbiler mangler chauffører”.

Så vandvidsbøder og mistede kørekort (læs også afsnittet om Kørekort: Det nye bødesystem) klarer de ”ansvarlige” politikere at få gennemført på en studs, men at leve op til reelle sikkerhedsforbedringer i den virkelige verden, det hverken kan, eller vil de.

Et eksempel på dette blev man vidne til, da TV2 Østjylland, den 30 juni i 2021, fortalte, at der findes 84 jernbaneoverskæringer uden bomme. Dette står jo i skærende kontrast til, at netop de ”ansvarlige” politikere - for hvem alt officielt drejer sig om færdselssikkerhed - vedtog tilbage i 2009, at alle ikke-sikrede overkørsler skulle være nedlagt eller sikrede i 2018.

Ekstra Bladet gav et andet eksempel på, at borgernes liv og tilværelse reelt rager de pengegriske christiansborgpolitikere en papand. Det skete den 09. juni 2021, da man kunne læse, at vagtlæger der arbejder på fuld tid, og som ikke er praktiserende læger, de må arbejde alt det de kan, på grund af manglende arbejdsmiljøregler. Dette står i skærende kontrast til lastbilchaufførerne, som er underlagt strenge krav i forhold til at overholde loven om køre- og hviletidsbestemmelserne netop af politisk påstået hensyn til andres sikkerhed.

Hvis politikernes snak om trafikanternes sikkerhed skulle kunne tages alvorligt, så havde disse for længst sørget for, at fx. landets motorveje var blevet udvidet i bredden med hensyn til antallet af kørebaner.

Hvordan undgår man fartbøder?

Man kan naturligvis rette ind efter den hastighedslovgivning, som et p.t. siddende flertal i Folketinget opretholder.

Man kan også vælge, at udskifte de nuværende flottenheimerechristiansborgpolitikere med et flertal af nogle mere penge forstandige og trafikerfarne lovgivere. Dette vil sætte et effektivt punktum for Vladoismen.

Sæt landets dommere og politidirektører på valg hvert fjerde år

Det kunne også være ønskeligt at både dommere og politidirektører kom på valg fx. hver fjerde år på lige fod med byrådspolitikerne.

Vanvidskørsel

Hos regering.dk kunne man den 11. december i 2020 læse, at den socialdemokratiske skatteminister, Morten Bødskov, bl.a. stod i spidsen for et lovforslag, der skal ramme den såkaldte vanvidskørsel. Det var den selvsamme Morten Bødskov, der syv år tidligere slap juridisk uskadt fra at lyve som justitsminister over for Folketingets retsudvalg.

Lovforslaget (L 127), med ønsket om en skærpet indsats mod vanvidskørsel, blev fremsat, den 16. december 2020, af den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht. Med lovforslag L 127 ønskede socialdemokratiet, at udvide politiets adgang til at konfiskere køretøjer i førstegangstilfælde.

Hvem har fremprovokeret behovet for en lov om vanvidskørsel?

Budene er sikkert mange, og den 09. februar 2022, kan man læse hos Den korte Avis, at Ralf Pittelkow er af den opfattelse, at ”det danske samfund oplever flere og flere vanvidsbilister. Altså folk, der udsætter andre trafikanter for fare ved vild og hensynsløs kørsel. Fænomenet har bredt sig i kølvandet på den stadigt voksende ikke-vestlige indvandring til landet”.

Hvis Ralf Pittelkow har ret, så er det trist for os allesammen at konstatere, at selv socialdemokrater ikke kan have indvandringsmel i mundene og puste 100 % trafiksikkert samtidigt!

Hvad er vanvidskørsel?

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

·       Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.

·       Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover

·       Spirituskørsel med en promille over 2,00

Derudover er det også vanvidskørsel, hvis man:

·        Udviser særlig hensynsløs kørsel - det kan fx være, hvis man i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinjer og dermed skaber farlige situationer, eller hvis man kører imod færdselsretningen på en motorvej

·         Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed - det kan fx være, hvis man kører bilen ind på cykelstien for at forskrække cyklisterne, eller hvis man bevidst påkører fodgængere i et fodgængerfelt

·        Spirituskørsel kan være vanvidskørsel

Det er også vanvidskørsel, hvis man uagtsomt forvolder betydelig skade på nogen eller begår uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Der er tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis det sker i forbindelse med:

·       Spirituskørsel

·       Narkokørsel

·         Hvis føreren på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

Staten sparer og tjener penge på én og samme gang takket være loven om vanvidskørsel

Når staten konfiskerer køretøjer, der har været anvendt til såkaldt vanvidskørsel i stedet for at sætte vanvidskøreren i fængsel eller udstyre vedkommende med en fodlænke, så har det følgende økonomiske fordele for staten:

·       Staten undgår at føde på en indsat i fængslet.

·       Arbejdsbyrden for landets hårdt prøvede fængselsbetjente falder en lille smule.

·       Har vanvidsføreren et arbejde kan vedkommende fortsætte hermed og dermed fortsætte sin skatteindbetaling til staten.

·       Staten tjener penge på at sælge det køretøj, som der blev kørt såkaldt vanvidskørsel i eller på.

Faglige kvalifikationer står altid over en korrekt partibog i Socialdemokratiet

Som altid når Socialdemokratiet udnævner nogle af deres egne til et godt betalt arbejde, med hvilket de så rigelig har råd til at betale for skat og afgifter i dette land, så har det altid været de faglige kvalifikationer, der har stået over det forhold at have partibogen iorden.

Derfor kunne hverken regeringen eller borgerne ønske sig en mere kompetent transportminister end netop Benny Engelbrecht.

Kaster vi et blik på Benny Engelbrechts imponerende CV, så forstår vi alle udnævnelsen af netop ham som transportminister:

Benny Engelbrechts CV:

·       Afdelingsleder, AOF Syd, 2007.

·       Marketing manager, Danimex Communication A/S, 2001-2007.

·       Salgs- og marketingassistent, Musikengros A/S, 1996-2001.

·       Ufaglært tjener, Scandic, Sønderborg, 1995-1996.

·       Selvstændig erhvervsdrivende, musikforretning, 1995-1996.

·       Underviser, AOF Sønderborg, 1992-1994.

·       Nyhedsmedarbejder, Radio Mojn, 1991.

·       Studievært, Radio Sønderborg, 1991.

·       Kassemedarbejder, Øbro Marked, 1990.

·       Journalist og underviser, Mediecenteret KURT, 1986-1990.

Kilde: ft.dk

Folketingsflertal havde ikke tillid til den højtkvalificere Benny Engelbrecht

Den 03. februar 2022 meddeler berlingske.dk, at Benny Engelbrecht ikke udleverede tal for klimaeffekten i forbindelse med den storstilede infrastrukturaftale, som blev indgået i juni (2021, red.). Dette fik den konsekvens, at et flertal i Folketinget ikke længere havde tillid til ham. Derfor trak Benny Engelbrecht sig som transportminister.

Loven om vanvidskørsel kan forstærke ønsket om at undslippe politiet

Siden den. 31. marts 2021 har politiet så haft mulighed for at konfiskere køretøjer, når disse bliver brugt til at kører såkaldt vanvidskørsel i eller på. Når politiets konfiskationsparathed står klart for alt og alle risikere alle trafikanter, der befinder sig i umiddelbar nærhed af en vanvidsbilist at blive involveret i endnu farligere trafiksituationer end før lovens vedtagelse på grund af, at desperate førere af konfiskationstruede køretøjer kun tænker på at slippe fra politiet for enhver pris.

Hvem ved om nogle af disse på forhånd medbringer fx. en pulverslukker, spraymaling, sten, møtrikker og lignende til at kaste ud af vinduet, når politiet eftersætter vanvidsbilister?

Det kan vel heller ikke udelukkes, at trafikanter der stoppes for politisk påstået vanvidsbilisme på et tidspunkt sætter ild til deres køretøj for, at dette ikke skal falde i statskassens sorte hul?

Advokat anfægter gyldigheden af loven om vanvidskørsel

Advokat, Andreas Christensen (AC), fra Nordania Finans A/S udtaler sig til Ekstra Bladet, den 29. juni 2021, om netop politiets adgang til at konfiskere køretøjer i førstegangstilfælde. AC mener, at beslaglæggelser strider mod både Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og mod Menneskerettighedskonventionen.

Hvem har ret?

I Tyskland er der fx. stadig mange motorveje med fri hastighed. Det vil sige at en fører af et køretøj, der kører med fx. 270 km/t på en tysk motorvej, opfattes ikke som en vanvidsbilist syd for grænsen, mens det modsatte er tilfældet i Socialdemokratiets Danmark, hvor der ifølge dem selv er plads til alle.

Loven om vanvidskørsel er et udslag af Socialdemokratiets menneskefjendske rødder

Men hvad driver dog de nuværende socialistiske demokrater til at indføre det socialistiske konfiskations tag-selv-bord på landets veje?

For at alle læserne bedre kan forstå den socialdemokratiske tankegang, så vil jeg kaste et meget kort blik på Socialdemokratiets historiske rødder.

Socialdemokratiet ønskede tvangssterilisation af ”undermålere” og ”minusindivider”

Bruger man tid på et historisk tilbageblik på Socialdemokratiet, så støder man bl.a. på socialdemokraten K.K. Steincke. Det var socialisten, der anbefaler tvangssterilisation af ”undermålere”, og ”minusindivider”  i hans betænkning fra 1920 kaldet Fremtidens Forsørgelsesvæsen.

Konklusionen fra statskapitalisten K.K. Steinke var, at man skulle forhindre denne gruppe af mennesker i at få børn via bl.a. (tvangs) kastration og sterilisation. Når de underskudsgivende ”undermålere”, og ”minusindivider” ikke længere kan masseproducere sig selv, så vil samfundet fremadrettet spare mange penge.

Disse af Socialdemokratiet uønskede undermennesker blev i første omgang interneret på øerne Livø og Sprogø.

Hitler gik og Socialdemokratiet går ind for fagforeningstvang

Fem år senere (1925) udgiver en anden socialist en bog, der handler om folk og race. Socialisten var Adolf Hitler, og bogen hedder Mein Kampf, og på dansk hedder den Min kamp.

Da Hitler senere kom til magten, betød Hitlers nationalsocialisme bl.a., at for at mennesker kunne beholde eller få et arbejde, så skulle de ved hjælp af tvang være medlem af den eneste fagforening, der fandtes i Tyskland nemlig den nationalsocialistiske ved navn Deutsche Arbeitsfront eller på dansk Den tyske arbejdsfront.

Hvor K. K. Steinckes tanker fra 1920 kunne tænkes at have inspireret Adolf Hitler, så kan det bestemt heller ikke udelukkes, at Hitlers die Deutsche Arbeitsfront og de fordele det gav ethvert parti at tvinge andre mennesker med eller mod deres vilje til at støtte en bestemt politisk ideologi via medlemskab af en fagforening tiltalte og inspirerede andre socialister. Dette påtvungne medlemskab sikrer enhver, der står bag, penge og indflydelse samt, at medlemmernes selvbestemmelse er sat ud af kraft. Ønsker ingen medlemskab af en sådan fagforening, så er muligheden for at brødføde sig selv og sin eventuelle familie meget dårlig.

Igennem flere årtier tvang danske venstreorienterede fagforeninger nemlig mennesker til at være medlem af disse, hvis de ville have/beholde et arbejde. Den røde fagbevægelse og de socialistiske demokrater stod  i et symbiose forhold, hvor det gensidige og udbytterige forhold fungerede ved, at fagforeningerne støttede først og fremmest socialdemokratiet med store pengebeløb til at føre valgkamp for, og når socialdemokratiet havde vundet en stor valgsejr med mange medlemmer af folketinget til følge, så sørgede dette parti for at vende det blinde øje til den ulovlige fagforeningstvang og samtidig sikre, at de røde fagforeningers medlemmer kunne få fuldt skattefradrag for deres påtvungne fagforeningsmedlemskab således, at de røde fagforeninger kunne fortsætte med at udvide deres magt og indflydelse ved at støtte de røde Christiansborgpartier som så...osv.

Masser af kommunistiske sympatisører fra Socialdemokratiet og den danske røde fagbevægelse

Det bør derfor heller ikke undre nogen, at da journalisterne Mette Herborg & Per Michaelsen via omfattende arkivstudier i STASI-arkiverne i det gamle Østtyskland kunne afsløre navnene og tilhørselsforholdene på mange danske agenter og medløbere. Afsløringer fandt sted i de to bøger Stasi og Danmark (1996) og Ugræs: danske Stasi kontakter (1999). I disse to bøger nævnes der mange navne på mennesker fra både Socialdemokratiet og den røde danske fagbevægelse. Igen husker vi på, at fagforbundene 3F, BUPL og Danmarks Lærerforening er medlemmer af Rådet for Sikker Trafik.

Socialdemokrater ville pålægge særligt kostbart indbo en særskat

Tilbage i 1977 foreslog tidligere MF og minister, socialdemokraten Jens Kampmann, at man burde pålægge særligt kostbart indbo en særskat. Dette forslag vandt overraskende nok ikke politisk gehør på syndens Christiansborg.

Syv år senere genfremsatte tidligere MF og minister, socialdemokraten Mogens Lykketoft, det samme forslag, som heldigvis ikke vandt politisk gehør, men her i 2000 og tyverne er der andre røde konfiskationsboller på privatsuppen.

Socialdemokratiet deler stadig danskerne op i A og B hold

At Socialdemokratiet fortsat skelner mellem mennesker fra samfundets A-hold og undermenneskerne fra samfundets B-hold gav den daværende retspolitiske ordfører og i skrivende stund (25. maj 2021) nuværende forsvarsminister fra Socialdemokratiet, Trine Bramsen (TB), et nyere eksempel på den 03. november 2015. Sagen var den, at Dansk Folkeparti ønskede, at der skulle ansættes 2.000 flere politifolk over de næste ti år. På den baggrund udtalte TB bl.a. følgende til dr.dk.nyheder: ” Når man siger, at man bare kan ansætte 2.000 betjente mere, skylder man også et svar på, hvordan man sikrer, at vi ikke får et B-politi, siger TB, som har stillet spørgsmålet til Justitsministeriet”.

TB´s udtalelse viser vel stadig Socialdemokratiets ønske om også at idealisere politiet, hvor de rent befolkningsmæssigt ønsker at politiet frasorterer de såkaldt svage mennesker, som K.K. Steinke foragtede så tydeligt allerede i 1920.

Dygtigste betjent i Upper Darby, USA, først afvist som dansk politibetjent

For blot at give ét eksempel på en person, der åbenbart befandt sig rent opfattelsesmæssigt på det danske politi B-hold, vil jeg pege på Thomas Hald (TH), der indtil sin nylige pension har medvirket i tv-programmet Politijagt

TH ønskede at blive betjent i Danmark, men en lille bygningsfejl i det ene øje var nok til, at det danske politi afslog hans ansøgning om at blive politibetjent. TH flyttede derfor fra Farum til USA i 1988, og han har siden 1998 været amerikansk statsborger. Han bestod i 1998 uddannelsen som politibetjent og blev ansat som politibetjent ved Upper Darby Police Department i Philadelphia og arbejdede dér, indtil han gik på pension ved udgangen af december 2020. På et tidspunkt udtalte hans chef, at TH var hans dygtigste og bedste betjent!

Hvem var det lige, der nævnte noget om et politimæssigt B-hold, Trine Bramsen?

Trine Bramsen afløser Benny Engelbrecht

Og netop TB blev udnævnt som Benny Engelbrechts naturlige afløser som transportminister og minister for ligestilling. Og med hendes skelnen mellem et politimæssigt A- og B-hold, er hun da helt indiskutabelt den helt oplagte minister for ligestilling!

Ministerudnævnelsen skete fra og med den 04. februar 2022, og lige som hendes forgænger råder TB også over et imponerende trafik-CV (og for den sags skyld en socialdemokratisk partibog, som er helt uden betydning for udnævnelsen).

Trine Bramsen fra samfundets A-hold kan her nydes og beundres sammen med hendes imponerende CV:

Uddannelse og erhverv

·       Cand.scient.soc., Roskilde Universitetscenter, fra 2001-2007.

·       Hf, VUC Fyn, fra 2000-2001.

·       Svendborg Gymnasium, fra 1997-2000.

·       Seniorkonsulent, Deloitte Business Consulting, fra 2007-2011.

·       Forskningsassistent, Københavns Universitet, fra 2006-2007.

·       Arbejdsmarkedspolitisk medarbejder, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, fra 2005-2007.

·       Frit Forum, fra 2004-2007.

·       Føtex, Svendborg, fra 1995-2004.

Kilde: ft.dk

Trine Bramsen skal have hjælp for at varetage arbejdet som nyudnævnt minister

Den 08. marts 2022 hælder Journalista.dk, dog lidt salt i Trine Bramsens ministersår ved at afsløre, at ” Det er en bekostelig affærer for skatteyderne at betale for den hjælp, Trine Bramsen skal have efter at have skiftet ministerpost” (for at bestride arbejdet, red.).

Vanvidsdomme kontra vanvidskørsel

Blandt det imponerende antal af offentligt ansatte, som findes i dette land, der kan man som stolt og tilfreds velfærdsborger bl.a. pege på den forfatningsmæssige magtinstans også bedre kendt i folkemunde som dommerstanden. Nogle af disse dømmer i færdselssager.

Aarhus Stiftstidende gav et eksempel på dommerstandens virke, den 20. maj 2021, da en yngre mandlig bilist kører over for rødt lys med 90 km/t, hvor han måtte køre 70 km/t, og herved dræber han en ung kvindelig fodgænger i et lysreguleret fodgængerfelt. Bilisten bliver efterfølgende idømt en ”straf” på 80 timers samfundstjeneste og en betinget frakendelse af retten til at køre bil i tre år.

Anklageren i sagen, Iben Holm fra Østjyllands Politi, vurderede, at han kørte over for rødt med vilje, men retten sagde, at det kunne man ikke sige.

Retten sagde endvidere: ”Vi synes, at det er groft uagtsomt, det bilisten har gjort – men vi synes ikke, at det har dét særligt hensynsløse præg, som anklagemyndigheden har lagt op til”.

Én af de (alt for mange) paragraffer, som landets dommere skal tage hensyn til er straffelovens paragraf 82. Ifølge denne er det en formildende omstændighed, hvis en straffesag ” 'ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden det kan bebrejdes gerningsmanden'.  I en artikel fra den 21. maj 2021 kan man i Ekstra Bladet læse, at ”for første gang har byretten ført statistik over, hvor mange sager, der trækker så meget ud, at det fører til, at straffen nedsættes eller helt bortfalder. Fra januar til maj i år var det tilfældet i 11 procent af dommene”.

Det kunne som før nævnt stadig være ønskværdigt at både dommere og politidirektører kom på valg fx. hver fjerde år på lige fod med byrådspolitikerne. 

Kun to partier stemte imod loven om vanvidskørsel

Liberal Alliance og Det Radikale Venstre skal roses, som de eneste to partier, som stemte imod lovforslag L127 omhandlende vanvidskørsel.

Hvorfor er færdslens grundregel sat ud af spillet af konfiskationsloven?

Jeg har ringe forståelse for dét, der stod at læse i Aarhus Stiftstidende, den 11. maj 2021, hvor der berettes om en færdselsbetjent, der beslaglægger en bil, der blev målt til at køre 207 km/t på en motorvej ved midnatstid.

Godt nok er det politisk bestemt, med virkning pr. 31. marts 2021, at kører man mere end 200 km/t på en motorvej, så er det at sidestille med vanvidskørsel og med efterfølgende konfiskation af køretøjet til følge, men jeg kan umuligt forestille mig, at færdselslovens §3 måske bedre kendt som færdslens grundregel, Stk. 1 blev overtrådt. Færdselens grundregel fortæller os jo bl.a.., at ”Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre”. Derfor har jeg meget svært ved at se, at færdslens grundregel er overtrådt ved midnatstid på en motorvej i Danmark.

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

Hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter kan man bl.a. møde Christian Berthelsen (CB), som deltager i tv-programmet Fanget på Politiets kamera og fortæller os andre, hvad der trafikalt er OK, og hvad der – efter hans mening – ikke er OK! Dog bør CB og alle hans færdselskollegaer altid erindre sig, at færdselsloven ikke er udtryk for nogen form for sandhed. Den er blot et udtryk for, hvad et p.t. siddende folketingsflertal har bestemt, hvad der skal være ret og vrang især under politisk hensyntagen til indtægter til statskassen fra det motoriserede folk.

Christian Bertelsens egen egoisme

Christian Berthelsen elsker også at tale om egoist bilister. Ganske belejligt ”glemmer” han politiets egen egoisme, når disse befinder sig i en eftersættelsessituation med høj hastighed og radiovagten beder dem om at tænke på egen sikker. Andre trafikanters sikkerhed bliver aldrig nævnt af radiovagterne!

Christian Berthelsens blinde øje

Christian Berthelsen er politiassistent af 1. grad, hvilket er en stillingsgrad man først opnår efter samlet 12 års ansættelses i politiet, hos hvem CB startede i 2004. Dermed har Christian Berthelsen også bevidst vendt hans blinde øje til den ellers helt åbenlyse diskriminering, der foregik hos Politiet ift. det kønsdifferentierede minimums højdeoptagelseskrav, der blev praktiseret gennem mange af de år, hvor CB har virket som politimand.

Politiets helt åbenlyse hykleriske højdediskrimination - mænds minimumshøjde: 177 cm. og kvinders minimumshøjde: 165 cm. - foregik med flere rigspolitichefers velsignelser uafhængigt af hinanden, når de frejdigt og løgnagtigt hævdede, at ”Jeg ønsker, at det danske politikorps skal afspejle den danske befolkning”!

(Læs også: Socialdemokratiet ønskede tvangssterilisation af ”undermålere”, og ”minusindivider”)

Hvem var det lige, der nævnte noget om egoisme, Hr. Berthelsen?

Tove Hels

Vi bør alle glæde os over at Rigspolitiets Nationale Færdselscenter gør brug af en særlig  kompetent trafikmedarbejder. Tove Hels (TH) hedder hun.

Hos https://www.altinget.dk/person/tove-hels kan man se THs imponerende trafik CV:

·         Hun er født i Godthåb på Grønland

·         Cand.scient. i biologi (Københavns Universitet i 1993)

·         Ph.d. i økologi (Københavns Universitet 1999).

·         Herudover så har TH været ansat som seniorforsker hos DTU Transport.  

Den 29. april i 2021, sendte jeg en e-mail til Nationalt Færdselscenter, fordi det fremgik af en pressemeddelelse fra den 28. april 2021, at Politiet under en landsdækkende fartkontrol, der varede en uge (uge 16), havde uddelt fartbøder til 8771 bilister.

Det var gennem denne henvendelse, at jeg kom i kontakt med chefkonsulent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, TH.

Jeg oplyste, at jeg var ved at udarbejde en artikel om Politiet og dets arbejde, som bl.a. vises i tv-programmerne Fanget på Politiets kamera og Politijagt.

Jeg havde derfor interesse i, om politiet kunne oplyse, hvad det totale antal målte køretøjer var alt i alt.

Herudover ville jeg også gerne vide, hvordan hastighedsoverskridelserne fordelte sig med hensyn til:

·         Antal fartoverskridelse uden klip

·         Antal fartoverskridelse med klip

·         Antal fartoverskridelse med klip og betinget frakendelse

·         Antal fartoverskridelse med klip og ubetinget frakendelse

På trods af, at TH lovede at ”trække tallene” til mig, så fik jeg dem aldrig!

Politiet giver gerne en hjælpende hånd til sine venner

Læser man med hos https://politi.dk/politiskolen/adgangskrav/krav-til-dig-som-person , så kan man se, at man skal være et ordentligt menneske for at kunne arbejde for politiet: ”Ordentlighed defineres af de krav, som politiet stiller til ansattes etiske og moralske værdier. Det er essentielt, at du forstår den samfundsmæssige rolle, som politiet har, og både på arbejde og i fritiden lever op til det ansvar, rollen giver”.

Politiet tilbød at dække over spritkørsel

Forståelse for spritkørsel var i hvert fald stor blandt visse politibetjente, da de ifølge den tidligere konservative justitsminister, Hans Engell (HE), tilbød at dække over hans spritkørsel i 1997.

Hos berlingske.dk kunne man bl.a. løse følgende, den 06. november 2008: ” Flere politifolk var i 1997 parate til at dække over tidligere justitsminister og leder af  Det konservative Folkeparti, Hans Engell, der smadrede sin politiske karriere ved at køre fuld ind i en betonblok. Hans Engell afslog imidlertid flere tilbud om at dække over sagen og i hemmelighed fjerne hans smadrede bil”.

På trods af at spirituskørsel ikke er acceptabelt på nogen måde, så tjener det dog HE til ære, at han tog sin straf som en mand. Det står enhver frit for at mene, hvad de vil om de pågældende betjentes ”ordentlighed”!

Politiet yder kronprins Frederik positiv særbehandling på Storebæltsbroen

Hos dr.dk/nyheder kunne man, den 26. maj 2018, få genopfrisket sin hukommelse i forhold til dengang i 2015, hvor kronprins Frederik kørte to gange over Storebæltsbroen, der ellers var lukket på grund af stormen Egon.

”Mens andre bilister holdt i kø ved broen, blev kronprinsens bil vinket gennem køerne af politiet og passerede broen”.

Er blod tykkere end den danske færdselslov?

I et af Politijagt-afsnittene bliver færdselsbetjenten med de kroatiske rødder, Vlado Lentz, kaldt ud til en tilkørselsrampe på en motorvej, hvor der holder en lastbil. Da Vlado får kontakt med lastbilen kan han se, at den er udstyret med en kroatisk nummerplade. I løbet af ingen tid falder Vlado og lastbilchaufføren i hyggesnak med hinanden på kroatisk.

Vlado, der ellers er kendt for at have en meget løstsiddende bødeblok beholder denne i lommen, mens han blokerer hovedvejen med politibilen og hjælper sin landsmand derop, så denne kan bakke tilbage til hovedvejen for at komme videre af den rigtige vej.

Fyns politi freder kriminelle retsplejelovbrydere

TV2 Fyn oplyser, den 07. december 2021, at ” Fyns Politi beder betjente holde igen med nye sigtelser”. Heldigvis er ”fartsyndere” fritaget for politiets påholdenhed, der ”kun” omhandler kriminelle, der har forbrudt sig mod retsplejelovens paragraffer. En ukendt politikommissær fra Fyns Politi skriver – ifølge TV2 Fyn - til betjentene i afdelingen for Reaktiv efterforskning og Personfarlig kriminalitet bl.a. følgende: 

” Anklagemyndigheden og politisøjler kæmper i øjeblikket med at få nedbragt antallet af sager med sigtelser.

Fyns Politi har et målkrav pr. 1. januar 2022 på max. 6000 sigtelser!! P.t. har vi ca. 7200 sigtelser på lager ved Fyns Politi.”

Politiet freder topsocialdemokrat der kører kunder gratis i taxa og uden erhvervskørekort

Hos Jyllands-Posten kunne man læse, den 18. november 2013, at Socialdemokraternes spidskandidat i Region Hovedstaden til det daværende  regionsvalg, Sophie Hæstorp Andersen, blev politianmeldt af Lars Kragh Andersen fra hjemmesiden Frihedsaktivisten.dk  for hverken at have et erhvervskørekort eller tage betaling for at køre med passagerer, som det kræves, når man fører en taxa.

"Jeg mener ikke, at jeg har gjort noget forkert. Hvis nogen mener, at der blevet begået store lovbrud, må det blive prøvet af hos domstolen eller politiet," siger Sophie Hæstorp Andersen, der ikke har hørt om politianmeldelsen fra Københavns Politi endnu.

Her den 11. marts 2022 har det ikke via internettet været muligt at finde nogen domsafsigelse over Sophie Hæstorp Andersen.

Politiet hjælper også socialdemokrater, når det ikke handler om færdselsforseelser

I forlængelse af minksagen:

»I Forsvarets Efterretningstjeneste fik vi altid at vide, at alle de her sms'er og data fra mobiler kunne genskabes. Så jeg synes, det lyder underligt, når politiet ikke har kunnet genskabe sms'erne (i mink-sagen, red.). Det lader til, at man ikke har gjort et særligt omhyggeligt forsøg,« siger Jacob Kaarsbo til BT, den 25. november 2021. Jacob Kaarsbo er tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste.

JP oplyser, den 17. november 2021, at fire dage før kommunal- & regionalvalgene, den 16. november 2021 vidste politiet, at det ikke var muligt for dem at genskabe de slettede SMS-beskeder i mink-sagen. Politiet valgte af offentliggøre den meddelse én dag efter ovennævnte valg. Venstres erhvervsordfører, Torben Schack Pedersen, udtalte i den forbindelse: ”Det må man jo sige er timing, der er tilrettelagt i forhold til valget”.

Færdselsbetjentene fortæller at de gerne vil redde liv

Færdselsbetjentene fortæller igen og igen, at de gerne vil gøre en forskel og være med til at redde liv.

Hvad er det så for et liv, som de – set i et længere livsbaneperspektiv - giver videre til de frelste fartnydere?

Hvilket liv giver færdselsbetjentene videre til de reddede fartnydere

Jo, dette giver journalisten André Rossmann fra netavisen 24NYT et svar på, den 02. maj 2021, i artiklen ” Bag kulisserne i verdens lykkeligste land”.

André Rossmann skriver bl.a.: ”Ældre Sagen anslår, at der er 50.000 ensomme ældre i Danmark. En fjerdedel af dem bor på plejehjem. Her står den på uskiftede bleer, sjældne bade og afhængigheden af de såkaldt varme hænder, som behandler de ældre med hjerteløshed og uanstændighed".

Mon ikke der er nogle i dette land, som stadig kan bekræfte gyldigheden af den gamle talemåde om, at ”de som lader andre bruge penge på det, som er unødvendigt, de må senere give afkald på dét, som er nødvendigt”?

Ærlig snak eller fine fornemmelser?

Tænk blot på færdselsbetjenten Henrik Haensel (HH) der efter ni år i færdselspolitiet valgte at stoppe i denne afdeling. Han begrundede det med, at 

”der har været nogle omstruktureringer, så færdselspolitiet ofte bliver brugt til andre opgaver som fangetransporter og bevogtninger blandt andet inde ved synagogen i København. Sidste år var der fokus på tungtvognskontrollen.

Jeg blev politiassistent i færdselspolitiet, fordi jeg synes, jeg er med til at redde liv, når jeg stopper spritbilister og fartbøller. Det er det, der ligger mit hjerte nær. Jeg vil hellere køre patrulje på vejene end stå inde i København", forklarer Henrik Haensel.” (Kilde: SN.dk, den 05. februar 2020).

Den gode HH kunne jo også blive bus- eller taxachauffør i stedet for at arbejde som færdselsbetjent, hvis hans ønske om at holde spritbilister væk fra vejene var ærlig snak.

Og hvis det er sandt, at disse færdselsbetjente gerne vil være med til at gøre en forskel indenfor betjentverdenen, så kunne de jo søge orlov fra politiet i nogle år og tilbyde landets hårdt bebyrdede fængsler og ditto fængselsbetjente deres arbejdsindsats dér.

Så kunne færdselsbetjentene også være vidne til, at de indsatte, der afsoner en dom på over tre måneders varighed, de får lavet deres tænder på skatte- og bødeydernes vegne (straffuldbyrdelseslovens § 45, red.). For Ekstra Bladet oplyser, den 26 oktober 2017, at

 ” indsatte der skal sidde i fængsel i mere end tre måneder har mulighed for at få gratis tandbehandling, og det koster millioner”.

Tilbage i begyndelsen af 2000 og tierne var der en person, som skrev følgende hos internetavisen 180 Grader: 

”Danmark – landet, hvor det er smart at gøre noget dumt og dumt, at gøre noget smart!”

Gad vide hvorfor, han skrev det?

Bekendtgørelsen af lov om politiets virksomhed blev tilsidesat

Fredag, den 18. juli 2021 blev en politibetjent påkørt i det vestlige Århus, hvorved han kom alvorligt til skade.

Dagen efter fravalgte politiet i Århus at være tilstede ved et uofficielt gaderæs for unge mennesker, der fandt sted lidt udenfor Århus.

Læser man i Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed hos https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1270, så kan man læse følgende i kapitel 1 om politiets formål og virke: 

§ 1 ”Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed”.

Videre hedder det i kapitel 2, §2, der omhandler politiets opgaver, at ” Politiet har til opgave

1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed”.

Det er bemærkelsesværdigt, at politiet valgte at ophæve deres egen handlepligt overfor de unge fartglade mennesker, hvis liv og lemmer burde befinde sig i den yderste fare, fx. lørdag den 19. juli 2021.

Politiet: Stribens ulovlige ræs er et problem i hele Danmark

Cirka 5½ måned før ovennævnte arrangement udtalte politiet sig skråsikkert til Berlingske.dk, den 02. februar 2021, da det fastslog, at ”Stribens ulovlige ræs er et problem i hele Danmark”.

Politiets og Danmarks problem var dog ikke større end, at der endnu ikke har været noget offentligt forlydende fremme om, at nogen som helst kom til skade eller ligefrem mistede livet under dette uofficielle arrangement.

Politiet har heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at Striben tvinger nogen til at være tilstede ved deres arrangementer mod deres vilje.

Hvad skyldes trafikulykker?

Antallet af kørte kilometer falder

Tænk, hvis prisen for en liter brændstof pludselig steg fem gange fra den ene dag til den anden.

Så ville der med garanti blive kørt langt færre kilometer på de danske veje. Og i forlængelse heraf ville antallet af såvel tilskadekomne som trafikdræbte styrtdykke.

Det var også det, der skete tilbage i november 1973, hvor oliekrisen ramte Danmark fra den ene dag til den anden.

Da politikerne indførte nye hastighedsbegrænsninger i 1974, var det ikke for at redde menneskeliv på de danske veje, men for at spare på den dyre importerede olie, der nu kom til landet i meget mindre mængder.

Da oliekrisen løjede af igen, burde politikerne have indfriet deres løfte med hensyn til at normalisere hastighedsbegrænsningerne, men dette skete ikke under officiel henvisning til, at antallet af såvel tilskadekomne som trafikdræbte var faldet markant. Ingen ”ansvarlig” politiker havde travlt med at holde det lavere antal tilskadekomne og trafikdræbte op mod det faktum, at der var kørt langt færre kilometer i perioden (læs også afsnittet om bøder og afgifter: Antallet af trafikdræbte falder men fartbøderne stiger).

Den 17. august 2020 skriver Finans.dk/erhverv indirekte om et skadefænomen, der svarer til, hvad man oplevede efterfølgende i forlængelse af oliekrisen fra 1973 ved bl.a. at skrive, at ”Antallet af bilskader faldt, mens Danmark var lukket under coronaudbruddet. Til gengæld er antallet af bilskader begyndt at stige igen, efter at landet er genåbnet. Det viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension”.

Hvad skyldes de trafikale dødsulykker?

I dag er enhver ”ansvarlig” politiker urokkelig i troen på, at ”hastigheden dræber”, men er det virkelig sandt, at farten er den store og ubetingede trafikdræber?

Lad os prøve at kaste et blik på den pressemeddelelse, som Vejdirektoratet lavede, den 08.11.2021.

På deres hjemmeside oplyses det bl.a. om trafikale dødsulykker, at:

·         mindst 50 % skyldes uopmærksomhed og/eller manglende orientering.

·         25 % skyldes alkohol og/eller adfærd og handlinger.

·         25 % af de dræbte kørte uden sikkerhedssele.

·         hver 6. dødsulykke er en fodgængerulykke.

·         generelt sker de fleste dødsulykker på landet.

·         det er bilister i gamle biler, der mister livet (når disse kører stærkt).

3 ud af 4 trafikulykker skyldes indirekte ifølge politiet ikke hastigheden

Ovennævnte bekræftes også indirekte i tv-programmet Politijagt, den 28. april 2021, hvor færdselsbetjenten Peter fortalte, at ”1 ud af 4 ulykker skyldes for høj fart” eller sagt med andre ord: 3 ud af 4 trafikulykker skyldes ikke hastigheden!

Hvis politikerne oprigtigt gerne vil passe godt på befolkningens ve og vel, så burde de give fartmålerudstyret en tiltrængt pause til fordel for at gøre meget mere for at motivere folk til at lade sig teste én gang årligt for fx. diabetes og kræft.

Og landets lovgivere burde også tænke langt mere over, at fordi de har pålagt trafikanter større og større bøder for at køre såkaldt for stærkt samtidig med at store kørekortkonsekvenser som fx. trusler om klip i kørekort, kontrollerende køreprøve og evt. konfiskation af køretøj alle er lovgivningsmæssige bidrag, der får rigtig mange trafikanter til oftere og oftere at kigge på deres speedometer til skade for at disse orientere sig om, hvad der hele tiden foregår foran køretøjet?

Brug af håndholdt teleudstyr og kommunikationsapparater

Ekstra Bladet oplyser sine læsere, den 11. maj 2021, om, at politiet vil jagte uopmærksomhed i trafikken i hele uge 16. Man kan derfor være 100 % sikker på, at det kun er Hr. og Fru Danmark, der bliver holdt øje med.

Benyttes en håndholdt mobiltelefon under kørslen, så er det én af de færdselsforseelser, som giver en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet. Der er med andre ord tale om en af de grovere færdselsforseelser.

Der er forskel på folk

Når tv-færdselsbetjentene fortæller os, hvor vigtigt det er altid at holde fokus på vejen foran føreren og kun dér, så kan det virkelig undre, når man ser tv-færdselsbetjentene betjene den trykskærm, som er fastmonteret i fx. politibilerne, let og ubekymret. Trykskærmen bruges bl.a. til at betjene patruljebilens blink og sirener. Har politibilen monteret nummerplade scannere, så er det også via skærmen, at færdselsbetjenten orienteres, når scannerne passeres af et køretøj, hvor der ikke er betalt forsikring, hvor køretøjet ikke har været til syn, hvor der ikke er betalt vægtafgift, eller ejeren ikke har et kørekort.

Nu er der pludselig ingen fare på færde, når det blot er én af landets fartgale færdselsbetjente, der fjerner fokus fra vejen, der er foran dem til fordel for at orientere sig via politikøretøjets infoskærm. Men hvorfor er det kun et potentielt farligt forhold, at civile fjerner opmærksomheden foran deres køretøj et kort øjeblik, alt imens politiet gør nøjagtigt det samme, uden at dette har betydning for trafiksikkerheden?

Nummerplade scannere kontra mørklægningsloven

I dag benytter politiet sig af flere og flere nummerpladescannere, og disse er statens indirekte overvågning og dermed kontrol med borgerne, og det står i grel modsætning til det faktum, at et flertal blandt politikerne fra Christiansborg ikke ønsker, at hverken borgere eller journalister skal have lov til at se dem efter i sømmene. Derfor indførte et flertal af politikerne offentlighedsloven eller mørkningsloven, som den også kaldes pr. 01. januar 2014.

Wikipedia forklarer om offentlighedsloven her.

Politiet og kropskameraer

Det er desværre så typisk i dette lovtunge land med verdens største offentlige sektor, at når en offentlig myndighed henvender sig til en borger, så optræder den offentlige myndighed som hovedregel og minimum truende overfor borgernes penge/frihed. Og desto mindre en borger kan modbevise, desto nemmere forsvinder vedkommendes penge og/eller frihed.

Personligt mener jeg at tiden, hvor en betjents ord i retten er dokumentation nok, blot fordi det var en politibetjent, der udtalte sig for længst burde være forbi. For som salig Mogens Glistrup formulerede det, så er der jo ingen mennesker, der bliver anderledes (upartiske, red.) af at få den ene eller den anden form for uniform på.

Hvorfor bærer færdselsbetjente ikke kropskameraer med lydoptagelse?

I Berlingske Tidende kunne man den 11. januar 2017 læse om en politiassistent ved navn Birger Jensen, som bl.a. fortalte, at ” ved hver vagts afslutning blev vi ringet op i patruljevognene og hørt ad om: »Nå hvor mange har I fanget i dag, eller hvor mange har I skrevet?«. Og man skal ikke sige, det ikke havde noget at gøre med vores økonomi, for det blev direkte nævnt for os,«”.

Stillet over for denne udtalelse forklarede politiinspektør ved Fyns Politi, Johnny Schou til Fyens.dk, at

 ”beskeden til betjentene beror på en misforståelse hos vagtchefen, der formidlede orden videre til personaleledere i afdelingen i Svendborg”.

Med den teknologiske udvikling in mente så er det helt utroligt, at borgernes retssikkerhed ikke er større end den er, når ”misforståelser” mellem borgere og en politibetjente havner i retten i en påstand-mod-påstand sag. Når politiet ikke altid kan blive enige med sig selv om, hvem der sagde hvad om hvad og hvem, så er det da en ringe trøst for Hr. og Fru Danmark, når retten vælger kun at tro på en betjents ord uden yderligere dokumentation.

Betjente fra fem politikredse deltager i et pilotprojekt udstyret med kropskameraer

Det glædede mig derfor meget, da jeg fire år senere kunne læse hos nordjyske.dk, den 09. august 2021, at fem politikredse i landet er med i et pilotprojekt, hvor kameraer i biler, på hjelme og kropskameraer på betjente bliver testet. Det var politikommissær Thomas Ottesen (TO), der er projektansvarlig, der bragte den glædelige nyhed.

TO fortæller bl.a., at ”Det er altså ikke sådan, at kameraerne bliver tændt, så snart betjenten møder på arbejde og filmer hele tiden. Kameraet filmer kun, når den enkelte betjent vælger at tænde det, eller hvis man får besked på det”.

Advokat er ikke tryg ved politiet optagelsesmæssige valgfrihed

Forsvarsadvokat Rasmus Amandusson (RA) er ikke tryg ved politiets optagelsesmæssige valgfrihed. RA fortæller bl.a., at 

”Enten skal kameraerne filme hele tiden, eller så skal de slet ikke filme. Når det er op til politiet at vurdere, hvornår der skal filmes, så skaber det en mulighed for, at der opstår tvivl om, hvorfor kameraet ikke var tændt i en bestemt situation”.

RA mener også, at billedet af borgernes retssikkerhed er truet, når det der filmes kun er til politiets fordel. For som han skriver: 

”For så kan det hurtigt blive sådan, at kameraerne kun filmer, når det er borgerne der går over grænsen, men er slukkede, når politiet bevæger sig på kanten. Så kameraerne bliver nødt til at filme hele tiden, ellers bliver det skævt”.

Politiet mener at kropskameraer kun skal være til politiets fordel

Præcis seks uger efter at man kunne læse om pilotprojektet, der kunne man, den 20. september 2021, læse følgende - via Advokaterne Bonnez & Ziebe P/S, Vester Allé 7, 8000 Aarhus C. - på deres hjemmeside:

” I 2015 foreslog Enhedslisten en forsøgsperiode med obligatoriske kropskameraer for polititjenestemænd. Politiforbundet udtalte sig kraftigt imod forslaget. Årsagen hertil var, at kropskameraerne efter Enhedslistens forslag også skulle kunne inddrages i sager, hvor borgere klager over politiet. Politiforbundet ønskede altså, at kameraerne kun skulle kunne inddrages, når disse er til gunst for politiet. Såfremt det optagede viser politipersonale, som f.eks. begår vold over for borgeren, ønsker politiforbundet, at dette ikke kan bruges som bevis mod politipersonalet. Det er svært at forstå politiforbundets udtalelser anderledes, end at de ønsker fred til at udsætte borgerne for ulovligheder”.

Mens fx. mange af landets taxa- og lastbilchaufførers arbejde er indirekte 100% overvåget, så er det virkelig tankevækkende, at Politiet selv tager endda kraftig afstand fra at blive overvåget via kropskameraer.

Politiets radiokommunikation

Det er sørgeligt, at landets magthavere ikke længere tillader borgerne at kunne aflytte politiets radiokommunikation. Det er i skrivende stund (15. marts 2022) ikke ti år siden, at dette kunne lade sig gøre og det endda helt lovligt.

Politiets radiovagter/vagthavender kunne nemlig vælge at kryptere den information, som kunne være til fordel for kriminelle, mens de fleste radiovagter lod alle borgere lytte med på stadig informative og spændende aspekter af politiets arbejde.

I modsætning til forbudsdanmark så kan alle med interesse heri gratis, via både PC og smartphone, lytte helt gratis med på politiets frekvenser i indtil flere forskellige lande herunder USA og England.

Dette gøres fx. via dette link: https://www.broadcastify.com/listen/

Hvad færdselsbetjentene ikke fortæller dig

Ingen tv-betjent fortæller dig noget om, at

·        - nummerplade skannerne gemmer alle de nummerplader, som de passere, i seks måneder.

·        - det er direkte farligt, at de danske motorvejene ikke har flere spor pga. Christiansborgpolitikernes modvilje mod at bruge penge på dette forhold.

·        - det er forkert, at landevejene ikke har en ekstra halv vejbane i hver side. (Man skulle formode, at nogle af pengene, der stammer fra vægtafgiften kunne bruges til dette gode sikkerhedsfremmende formål).

·        - det er forkasteligt, at desto flere brud man har begået på færdselsloven, desto større en rabat får man i retten for disse færdselsforseelser.

·        - den private ejendomsret bliver krænket, når politiet beslaglægger køretøjer og efterfølgende sælger disse på en auktion.

·        - færdselsloven ikke er udtryk for nogen form for sandhed. Den er blot et udslag af, hvad mindst 90 p.t. af de p.t. siddende folketingsmedlemmer mener, der skal være gældende ret på færdselsområdet.

·        - hos www.foerstehjaelp.dk, oplyses det, at ” kun 10% af alle dræbte og tilskadekomne stammer fra motorvejsulykker.”

·        - det er direkte livsfarligt at køre med DSB, hvor der på visse strækninger køres med op til 180 km/t.

·        - de dårligt vedligeholdte veje med huller i udgør en forringelse af trafiksikkerheden og er en trussel mod samme.

·        - flere grønne bølger i byerne vil reducere antallet af trafikanter, der bryder hastighedsgrænserne.

·        - når de fortæller dig, at ”Jeg passer bare mit arbejde”, så glemmer de at tilføje, at han eller hun selv frivilligt har valgt netop dette arbejde.

Kørekort

Det er nærmest modbydeligt for en valgfrihedselskende person som mig at stå vidne til alle de – i min verden – overflødige krav, som staten rejser overfor de mennesker, der ønsker at erhverve sig et kørekort idag.

Man kommer heller ikke her udenom det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet – Kim Behnke – og hans fuldstændige rigtige og stadig gældende observation fra en gang i 1990´erne, da han skrev noget i retning af, at 

”hver eneste skrankepave (djøffer, red.) skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage dansk erhvervsliv og den almindelige borger ved at indføre mere regulering og ufrihed for danskerne”.

Borgerne bestemte selv

Jeg erhvervede mit kørekort til bil og motorcykel i begyndelsen af 1980´erne..

Dengang var der ikke noget minimumskrav fra statens side af med hensyn til antallet af modtagne teoritimer. Der var heller intet minimumskrav i forhold til antallet af køretimer, og der var heller ikke noget krav om, at man skulle køre i en såkaldt kravlegård. Klip i kørekortet var et ukendt fænomen.

For landets kørelærere betød det i kroner og øre, at de aldrig vidste på forhånd hvor mange penge, som de kunne påregne at tjene, når en person henvendte sig for at erhverve et kørekort.

I dag bestemmer staten og kørelærerne jubler

Men borgernes ret til selv at bestemme hvornår de følte sig klar til at aflægge både en teori- og køreprøve, fik landets lovgivere og djøffer naturligvis lavet om på. Læser man med hos www.kørekortportalen.dk, så kan man se, at man idag skal opfylde følgende lovkrav for at måtte komme til såvel en teori- som køreprøve i forhold til at erhverve sig et kørekort til fx. bil (kategori B):

For at få dit kørekort til bil (kategori B), skal du i dag bl.a og ifølge lovens krav igennem:

·         29 lektioner teori

·         16 kørelektioner

·         4 lektioner på manøvrebane

·         4 lektioner på køreteknisk anlæg

·         Førstehjælpskursus

Det er naturligvis ikke så svært at forstå, hvorfor landets kørelærere aldrig har protesteret mod ovennævnte krav.

Det burde heller ikke være så svært at forstå, hvorfor såvel lovgiverne som politiets djøffer har rejst ovennævnte krav.

Djøfferne og deres eksistensberettigelse har Kim Behnke så venligt redegjort for, og landets lovgivere tro i al deres køreukyndighed, at alle ovennævnte krav vil skabe et bedre og mere trafiksikkert Danmark. Det er naturligvis en smuk politikertanke, og jeg er derfor også ked af at bryde de ”ansvarlige” politikeres falske illusion herom, når jeg henleder deres opmærksomhed på, at det er ikke antallet af love og regler, der forhindrer trafikulykker. Det er primært, hvad trafikanter medbringer i deres hoveder eller mangel på samme, der afgører udfaldet af enhver køretur.

Det nuværende færdselsbødesystem er forældet

Har bøder og generhvervelseskrav af kørekort virkelig en forbedrende virkning overfor de trafikanter, der har forbrudt sig mod landets færdselsregler i forhold til de gældende regler, som politikerne har indført?

 

Og udover et økonomisk og hævngerrigt perspektiv hvad skulle det så gavne trafiksikkerheden, at et menneske der én gang har bevist, at vedkommende kan føre et køretøj sikkert efter gældende regler igen skal gribe dybt i tegnebogen til dækning af både bøde og evt. senere igen til en ny gang teori og praktisk kørsel med henblik på at generhverve sit/sine kørekort?

 

Det nye bødesystem

Efter min mening burde vi i Danmark have et nyt bødesystem for færdselsforseelser, hvor staten benytter sig af et udvidet klippekortsystem, hvortil der kun knytter sig én pengebøde. Dette forslag burde møde stor imødekommenhed hos christiansborgpolitikerne, der jo altid siger, at færdselsbøder ikke handler om penge, men om trafiksikkerhed.

 

Dette forslag går i al sin enkelthed ud på, at enhver der har erhvervet et kørekort har fx. 10 klip at give af.

De forskellige trafikforseelser takseres så med et forskelligt antal klip alt efter hvilken forseelse, der er begået.

Har man + 10 klip i sit kørekort, så får man fx. et klip tilbage for hver 3. måned, der går.

 

Et eksempel

Lad os forestille os, at en person ikke overholder sin vigepligt.

Denne forseelse opdages af en færdselsbetjent, og i den givne situation udløser denne forseelse 6 klip.

Nu har vi altså med en trafikant at gøre, der p.t. har 4 klip tilbage.

 

En uge efter stopper en anden færdselsbetjent den samme trafikant for samme forseelse, og nu er situationen følgende:

 

Trafikanten har nu 12 klip, og det betyder, at vedkommende mister sit kørekort på stedet.

Om 6 måneder kan kørekortet hentes hos den politistation, som trafikanten ønsker.

Her skal der betales et udleveringsgebyr, der afspejler de reelle omkostninger herved (100 – 300 kr.?).

 

Nu har trafikanten fået sit kørekort tilbage uden at aflægge hverken en teoretisk og/eller en praktisk prøve og ved, at hvis vedkommende laver en ny forseelse, så kan vedkommende gange det nye antal klip med 3 måneder, før vedkommende får sit kørekort tilbage igen.

 

Hvert erhvervet kørekort er et selvstændigt kørekort

Samtidig burde vi efter min mening have en færdselslov, der erkender, at hvis en trafikant, der har flere kørekort fx. til både bil og motorcykel, mister sit kørekort til fx. motorcykel i et år, så må vedkommende naturligvis godt køre bil, hvis trafikanten har et, der er under 10 klip i.

 

Det bør være dyrt at misligholde den trafikale tænkepause

Efter min mening er der som før nævnt ”kun” en trafikforseelse, der virkelig bør koste kassen i forhold til dette nye system, og det er i det tilfælde, at politiet tager en kørekortfradømt person i at føre det køretøj, som vedkommende p.t. ikke må føre.

 

Jeg er ikke bleg for at gøre mig til talsmand for, at en førstegangsforseelse bør straffes med et bødeforlæg på fx. 15.000 kroner.

Tager politiet en kørekortsfradømt udover første gang i frakendelsestiden, så burde bøden fordobles for hver gang dette forhold sker.

 

Frakendelsestiden er en tænkepause, der skal overholdes!

Cykler

Den 03. juni 2021 kunne man læse på TV2, at Danmark er det land i verden, hvor næstflest cykler. Det kan derfor undre, at mens der er hjelmpåbud for knallerister og motorcyklister, så er der i dette lovtunge land ikke er et lovkrav om, at cyklister skal bruge hjelm under kørslen i Danmark.

Behovet for lovpåbud af cykelhjelme kommenteres ikke af færdselspolitiet

Et bekræftende eksempel på færdselspolitiets tavshed om det manglende lovpåbud af cykelhjelme, blev man vidner til i tv-udsendelsen Politijagt, den 19. maj 2021. Her blev færdselsbetjenten og trafikmoralisten Peter sendt ud til en trafikulykke, hvor en cyklist var væltet og var kommet så alvorligt til skade, at denne senere døde af sine kvæstelser. Cyklisten havde i fravær af lovgivernes manglende påbud om brugen af cykelhjelm benyttet sig af denne trafikale frihed og kørte derfor uden cykelhjelm. Peter, der selv er ivrig fritidscykelrytter, holdt ikke noget foredrag om eller en moralprædiken om vigtigheden af at køre med cykelhjelm. Jeg kan for øvrigt heller ikke mindes, at jeg har set Peter standse en cyklist på tv.

Til gengæld så husker jeg - som tidligere omtalt - én af Tv-udsendelserne, hvor den altid bødeudskrivningsparate Peter målte en ældre bilist til at køre 57 km/t i byen. Der var ingen andre trafikanter end Peter, som gav den ældre bilist en bøde på 1.000 kr. for hans færdselsforseelse.

Størrelsen på cyklisternes færdselsbøder afspejler ikke den risiko de udsætter sig selv for ved lovbrud

De nuværende bødestørrelser for cyklister afspejler ikke ubetinget hvor stor en risiko, man udsætter sig selv/andre for, når man færdes i trafikken.

Når Rådet for Sikker Trafik fortæller om regler og bøder for cyklister på deres hjemmeside (april 2021, red.), så oplyser de fx, at ” det koster 700 kroner, hvis du kører uden lys i lygtetændingstiden”.

Til sammenligning så er fartbøderne for motoriserede trafikanter progressive. Det vil sige, at desto hurtigere man kører, desto større er fartbøden, fordi man progressivt vil forøge omfanget af de skader, som man forvolder på sig selv og evt. andre mennesker, hvis man bliver involveret i et trafikuheld.

Man skulle ellers tro at både politiet og landets bødeivrige lovgivere gjorde store øjne, da TV2 nyhederne, den 26. juli i 2016, henviste til en artikel fra til Jyllands Posten, som skriver, at ”Cykelturen er tre-fire gange så farlig som en tur i bil”. Bødestørrelsen for cyklister der bryder færdselsloven generelt  afspejler jo slet ikke hvor farlig en bevidst handling, det er fx. at køre på cykel uden lys i lygtetændingstiden. Alene vurderet ud fra det forhold, at landets færdselsbetjente påstår, at de gerne vil redde liv og førlighed, så er det utroligt, at de ikke har det som deres 1. prioritet at opsøge cyklister uden lys på cyklen og i det hele taget stoppe så mange cyklister som muligt med henblik på at prøve deres bremser af. 

Hvorfor  dette ikke finder sted i fornødent omfang må indtil videre stå hen i det uvisse. Men forskel på trafikanter dét er der under alle omstændigheder!

Forskel på konsekvenser af spirituskørsel

Et andet eksempel på at det nærmest virker som om at store dele af den danske færdselslovgivningslogik er baseret på enten tilfældigheder, hykleri eller uvidenhed, det finder man i det forhold, at kører man i spirituspåvirket tilstand med en promille mellem 0,5 – 2,0 på en såkaldt stor knallert (knallert 45) og bliver stoppet af politiet,  så ryger kørekortet på stedet, og man idømmes en stor bøde. Bliver man stoppet af politiet med en promille på 2,0 eller derover, så bliver knallerten konfiskeret for vanvidskørsel.

Kører man derimod i spirituspåvirket tilstand på en såkaldt super el-cykel, der også kan køre 45 km/t og bliver stoppet af politiet, så slipper man med en bøde på 1.500 kroner, og mens man trækker smilende afsted med sin super el-cykel, så kan man glæde sig over, at evt. kørekort til andre motoriserede køretøjer beholder man naturligvis på lige fod med sin super el-cykel.

Tour de France amatørcykelrytterne er nærmest fredede i forhold til færdselsbøder

På næsten alle landeveje gør det sig efterhånden gældende, at der næsten ikke er nok plads til, at hverken cykler eller scootere kan færdes på betryggende vis, fordi pladsen i siden af landevejene er alt for smal. På trods af dette åbenlyse livsfarlige forhold nævnes dette aldrig af så meget som én eneste tv-færdselsbetjent. Helt galt bliver det hvert år i juli, når Tour de France (TdF) vises på TV. Mange af landets cykelamatører tror, at de også deltager i TdF. Jeg har ofte oplevet, at bare der er to af disse amatør-cykelryttere, der cykler sammen, så mener de sig i deres gode ret til at køre side om side. I sådanne tilfælde kan man virkelig tale om, at den svageste gruppe af trafikanter udsætter sig selv for stor fare i trafikken, men dette forhold lader ikke til at interessere færdselspolitiet. Men der er muligvis heller ikke så megen prestige i at stoppe og udskrive færdselsbøder til denne gruppe trafikanter, og når man så samtidig gerne vil have luft under vingerne på en af statens fine politimotorcykler, så er hastigheder på 45-50 km/t bestemt heller ikke noget, der øger interessen for disse ovennævnte trafikanter for statens egne fartbøller.

Blinkende cykellygter burde forbydes indenfor tættere bebygget områder

Det undrer mig meget, at man aldrig hører bare én af tv-færdselsbetjentene give udtryk for, at blinkende cykellygter burde forbydes indenfor tættere bebyggede områder, fordi disse er direkte øjenmagneter, som det er svært for andre trafikanter at undgå at fokusere på.

Knallerter og scootere

I Danmark har vi naturligvis også regler, forbud og påbud i massevis, når talen falder på knallerter og knallertkørsel.

Ganske kort så kan det fastslås, at ønsker man at køre på en 30 km/t knallert i Danmark, så skal man være mindst 15 år gammel, og da landets lovgivere elsker at diskriminerer, så stiller det sig således, at er man født fra og med den 19. januar 1995, så skal man have et knallertkørekort.

Ønsker man at køre på en såkaldt stor knallert, også kaldet en EU-knallert, så skal man være mindst 18 år gammel og have kørekort til enten bil og/eller MC. Har man ingen af delene, så skal man bestå en selvstændig teori og køreprøve til denne ”store” knallert.

Bøder og sanktioner for knallert- og scootere kører

Her i Lovmark tilknytter der sig naturligvis en hel række bøder og sanktioner, hvis man bryder færdselsloven på en knallert.

Disse kan du læse mere om her:

30 km/t knallert: https://koerekort-guiden.dk/knallert-30-regler/

45 km/t knallert: https://koerekort-guiden.dk/knallert-45-regler/

Hvordan griber vores nabolande knallertkørsel an?

Norge

Har man et gyldigt kørekort til klasse A1 i Norge, så må man ifølge www.vegvesen.no køre på en let motorcykel, fra man er 16 år gammel. Motorcyklen må max. være en 125 kubikcentimeter med maksimalt 14,75 HK.

Sverige

I Sverige inddeler man ifølge www.øresunddirekt.dk knallerter i 2 klasser.

Klasse 1

Når man er min. 15 år og har et gyldigt kørekort til en klasse 1 knallert i Sverige, så må man køre 45 km/t i timen og gerne med en passager bagpå.

Klasse 2

Når man er min. 15 år og har et gyldigt kørekort til en klasse 2 knallert i Sverige, så må man køre 25 km/t og gerne med en passager bagpå, hvis der er tilstrækkeligt med plads til passageren.

Herudover så gælder disse regler for en klasse 2 knallert:

1. Knallerten skal have et passende sæde og effektiv beskyttelse for hjulene.

2. Du må medbringe en passager, hvis der er tale om et barn under ti år.

3. Hvis du er fyldt 18 år, må du have op til to børn under seks år med på knallerten.

4. Passagerer over syv år skal bære hjelm. Passagerer under syv år må gerne anvende anden passende hovedbeskyttelse.

Var der nogen, som sagde forbudssverige?

Tyskland

I Tyskland må man som 15 årig køre med et gyldigt kørekort på en knallert, der kan køre 25 km/t.

Fra og med det 16. år må man køre på en knallert, der kan køre 45 km/t.

Kilde: https://www.kennzeichenking.de/blog/fuehrerschein-am , den 23. februar 2022

Aldersgrænser for knallertkørere i EU og Skandinavien

Søren Underlien Jensen skrev ifølge Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376, 2800 Lyngby, den 24. april 2021, om aldersgrænserne for knallertkørere i EU og Skandinavien:

”En undersøgelse (Schoon, 2004) af 15 europæiske lande viste, at aldersgrænsen for knallertkørsel varierede mellem 14 og 18 år i 2003.

Seks lande havde defineret en lille knallert i lovgivningen.

I Schweiz måtte man køre på lille knallert fra ens 14-års fødselsdag, mens det var muligt fra 15-års fødselsdagen i Sverige og Tyskland samt fra 16-års fødselsdagen i Danmark, Belgien og Holland.

I otte lande måtte man køre på stor knallert (knallert 45, red.) fra ens 16-års fødselsdag, mens man i Frankrig, Italien og Spanien måtte gøre det allerede som 14-årig, og i Østrig, Finland og Sverige som 15-årig.

I Danmark må man først køre på stor knallert fra ens 18-års fødselsdag. Danmark ligger således i den høje ende, hvad angår aldersgrænser for knallertkørsel i Europa”.

Var der nogen, der kaldte Danmark for et frit land?

I regel-Danmark burde trafikforholdene være sikkerhedsmæssigt i top

Alle i dette land har de politikere/lovgivere, som et flertal af vælgerne selv har stemt på. Derfor er der en del eksempler på danske gak gak regler indenfor trafiklovgivningen.

Ét eksempel herpå retter sig mod Tuk Tuk knallerterne også kaldet 3-hjulede kabinescootere. Nogle af disse 3-hjulede kabinescootere kan køre 45 km/t, og betragtes derfor af lovgiverne som en bil/mc, og disse skal derfor følge færdselsreglerne for bil/mc. Dette forhold oplever en del bilister og bus- og lastbilchauffører rundt omkring på landets landeveje, hvor det ofte er skrækindjagende scener, der udfolder sig, når disse gak gak kabinescootere bliver overhalet af frustrerede medtrafikanter.

Det er også en skrækindjagende tanke at forestille sig at sidde i en Tuk Tuk knallert og blive involveret i et sammenstød. 

Lov er godt nok lov, men det er godt at vide, at hvad der er skabt med et pennestrøg, det kan også slettes igen med et pennestrøg, hvis altså et flertal af vælgerne vil det rent folketingsmæssigt på et tidspunkt.

Hvem straffes hårdest i dette land?

11,7 millioner kroner afsonet på blot 60 dage

Skulle du risikere at blive ribbet og flået på grund af alt lige fra fartbøder til loven om vanvidskørsel, så kan du i det mindste glæde dig over dengang, da landets dommerstand og lovgivere kunne tillade sig at være så økonomisk store i slaget, at systemets folk lod en luksusrocker sidde en bøde på 11,7 mill. kr. af på blot 60 dage i et fængsel. Det var anklageren fra Task Force Øst, Rigspolitiets bandeenhed, som oplyste om ”straffen”, til tv2.dk., den 19. juni 2013.

Alle er ikke lige for færdselsloven

Det er nok heller ikke tilfældigt, at man aldrig har hørt fx. Christian Berthelsen, der ellers elsker at kommenterer på både stort og småt,  kommenterer på, at Østjyllands Politi lod en ulovlig Gellerup-demonstration være i fred i Gellerupparken ved Brabrand. Lokalavisen AARHUS skrev den 15. maj 2021, at der 

”deltog omtrent 40 biler, som dyttede, flagede med palæstinensiske flag og ikke overholdt færdselsloven”.

Vagtchef fra Østjyllands Politi, Rene Ludvig, oplyser avisens læsere om, at 

”Selvom demonstrationen (i Gellerupparken i Brabrand, red.) var ulovlig, og færdselsreglerne ikke blev overholdt, valgte politiet at lade være med at skride ind. Der var ingen sigtelser i forbindelse med de to demonstrationer, og det var et bevidst valg ikke at skride ind, selvom demonstrationen var ulovlig. Man skal vælge sine kampe. Vi vurderede, at det ikke ville være formålstjenstligt, og der var ingen fare på færde” 

Ja, Rene Ludvig giver ligefrem udtryk for, at 

”Det havde været konfliktoptrappende (at gribe ind, red.)”.

Oversat til dansk så indrømmer Rene Ludvig at de etniske danske slavesjæle bare skal betale ved kasse et, når de bryder færdselsreglerne, alt imens ikke-etniske danskere fuldstændig straffrit kan bryde alle de færdselsregler, som de har lyst til. 

Det er da værd at huske på, næste gang Politiet vælger at tage kampen op mod dig, og giver dig en fartbøde til eller fra arbejde, fordi du fx. har kørt 7 km/t såkaldt for stærkt (Læs også om den nidkære færdselsbetjent Peter i afsnittet Bestemte kategorier af trafikbøder handler udelukkende om penge). Skulle dét ske, så kan du da i det mindste håbe på, at dine fartbødepenge går til et godt formål som fx. den statsansatte trafikprædikant Berthelsen eller en gæv palæstinensers ophold i Danmark.

Det står (endnu) enhver frit for at gøre sig sine egne tanker, om alle er lige for politiet og færdselsloven i dette land!